Lena tabte 19 kg under forløb

Lena har haft forløb med mig, hvor vi har trænet 4 gange om ugen. Hun havde ikke trænet i en del år, så der skulle startes stille og roligt op for at undgå skade og for at bygge en grundform op. Lena gjorde hurtigt fremskridt – og var rigtig god til at presse sig selv under træningen. Det var fantastisk at se hende blomstre op fra træning til træning – fra en stille, usikker pige til en glad og selvsikker pige. 

 

1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?

Jeg var fed! Jeg var simpelthen blevet alt alt for stort´. Jeg var ked af det og hadede min krop. Jeg har prøvet så mange forskellige måder at tabe mig på før, men ingenting har givet mig vedvarende resultater. Så for mig var den eneste løsning at finde en træner der kunne hjælpe mig og motivere mig og råbe af mig hvis nødvendigt, for det har jo ikke virket på egen hånd. Og dertil var Birgitte jo perfekt. Efter jeg fandt hende var jeg ikke i tvivl om at det var det jeg ville, og jeg kunne næsten ikke komme i gang hurtigt nok. Det her ville blive starten på mit nye liv!

 

Skærmbillede 2014-06-16 kl. 15.52.15

 

2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?

 

Det har været hårdt og svært, specielt i starten. Jeg er jo ikke blevet stor af at spise gulerødder og selleri, så at blive sat på stenalder kost var en stor forandring. Og træningen var noget helt nyt for mig. Jeg brugte muskler jeg ikke vidste jeg havde og jeg var konstant øm, men på den gode måde. Det var rart at mærke at jeg brugte min krop. Og der gik jo ikke lang tid før jeg kunne mærke og se en forandring, og det gav mig motivationen til at blive ved. Det var dejligt at kunne mærke at jeg kunne holde til mere og at jeg jo sagtens kunne klare øvelserne når der kom flere kilo på. Jeg kan åbenbart meget mere end jeg selv tror 🙂

 

Skærmbillede 2014-06-16 kl. 15.50.51

 

3: Har du opnået de resultater du forventede?

Da jeg begyndte vidste jeg ikke hvad mit mål var. Jeg ville bare gerne tabe mig og få lagt grundstenene til en sund og aktiv livsstil. Men selvfølgelig ville jeg gerne nå så langt som overhovedet muligt. Og jeg troede da også et kortøjeblik at mit mål var at komme under 90 kg (hvilket jeg aldrig havde troet var muligt, men gudskelov for at Birgitte troede på det, og mig). Men nu har det ændret sig. Mer’ vil ha mer’! Så jeg er kun halvvejs med mit projekt nu. Jeg har indtil udgangen af året til at ramme de 70kg. Det bliver hrdt men hvorfor stoppe når jeg er så godt i gang, det er jo lige nu jeg har tiden og motivationen til at blive ved.

 

Skærmbillede 2014-06-30 kl. 11.51.43

 

 

4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)

Helt klart. Udover et imponerende vægttab og muskler er jeg blevet glad igen og har meget mere energi. Jeg hader ikke længere min krop. Vi er nu et makkerpar der arbejder sammen frem for at modarbejde hinanden. Jeg er ikke længere flov over at andre folk kigger på mig, jeg har fået en selvtillid som jeg aldrig har set før. Jeg er stolt af mig selv!

Og nå ja, som en bonus for min kæreste er jeg også holdt op med at snorke, hvilket for ham var det bedste der kunne ske!

5: Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Jeg fortsætter! Der er ingen grund til at stoppe nu, hvor jeg lige er kommet så godt i gang og jeg er som sagt kun halvvejs. Og jeg skal selvfølgelig tilbage til Performance Gym, for den hjælp jeg har fået indtil videre har været fuldstændig fantastisk og uundværlig 🙂

Jeg havde egentlig troet at lige så snart jeg selv havde ”magten” igen at jeg så ville kaste mig over sukker og alt det andet jeg har opgivet. Men nej! Jeg har ikke lyst til at proppe mig med den slags igen.

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/0/4/b/birgittelarsen.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/0/4/b/birgittelarsen.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860