Mille Køpke – Fra skadet rygpatient til fitnessatlet

Mille kom til mig først i 2013 – og jeg vil være ærlig her – hun kunne knap nok gå normalt pga smerter. Første fokus var at få hende smertefri, og derefter kunne vi påbegynde “rigtig” styrketræning. Hun har knoklet, været dedikeret og gjort lige præcis, hvad jeg bad hende om – som er opskriften på de resultater, hun har opnået.

For at se mere til Mille, så tjek http://msmille.wordpress.com eller @msmille på Instagram!

1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?

Jeg hedder Mille, er 30 år og uddannet sygeplejerske. Jeg har gennem et aktivt liv været springgymnast og håndboldspiller – inden jeg som 17-årig fik mit første medlemskab i et fitnesscenter og har været medlem siden. Der er sket meget og jeg vil gerne dele lidt ud af posen, da jeg lige om lidt står jeg i mit livs form. Det er så livsbekræftende at for ikke engang et år siden virkede AL træning fuldstændigt uoverskueligt. Dengang kunne jeg ikke bevæge mig uden utallige rygsmerter.

I efteråret 2011 satte jeg mig målet om et maraton og var gået i gang med løbetræning, da jeg uheldigvis træder forkert på en løbetur. En niveauforskel på 3 cm var nok til at give en lændediskusprolaps – også var min maratondrøm kvast =(. Den efterfølgende tid var forbundet med utallige smerter og behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor. Jeg havde konstant smerter, og behandlingerne var blot et plaster på såret, og tog toppen af smerterne indtil næste behandling. Jeg nægtede at melde mig syg og tage smertestillende, da jeg selv er sygeplejerske og ved at det kun er en ondt spiral. Min egen læge ville ikke MR-scanne mig, da jeg ikke havde de kliniske tegn på en prolaps… Hmmm… LÆGESKIFT og derfor MR-scanning i januar 2012 viste prolaps og jeg startede hos en personlig træner. At lægge mig i sengen, giver INGEN mening min verden. Så trods smerter trænede jeg tung styrketræning x 5 ugentligt, da det gav mening for mig at styrke ryggen frem for at være sengeliggende. Selvom jeg følte at min ryg blev stærkere havde jeg stadig meget ondt. Efter 1 år på denne måde, var jeg stille og rolig begyndte at vænne mig til tanken om at ’sådan skulle det nok bare være resten af mit liv’ – det var så min skæbne – sur røv!!

Jeg var virkelig ked af det og oveni havde jeg det rigtigt dårligt med mig selv, da vægten havde sneget op på +10-12kg. ØV!! Det påvirkede mig enormt meget i min hverdag og jeg var ikke længere den glade, friske pige, jeg plejede at være. Et eller andet sagde mig, at det kan bare heller ikke passe, at jeg skal have SÅ ondt resten af mit liv. Bare en shoppetur på et par timer kunne virke uoverskuelig. Og jeg skulle virkelig overveje at spare energi til bare at komme på arbejde. Mit daglige overskud var begrænset og påvirkede min hverdag utrolig meget. Jeg blev hele tiden mindet om at jeg havde dårlig ryg – og jeg ville IKKE være dén pige der skulle tages hensyn til – eller hende med den dårlig ryg !!!

Jeg havde gennem en veninde hørt om Birgitte og hendes tilgang til træning. I efteråret 2012 tror jeg, at jeg har kigget på hendes hjemmeside ca. 100 gange og i januar 2013, d. 11/1 for at være helt præcis havde jeg mit første møde med hende (noget nær det bedste jeg har gjort for mig selv). Jeg investerede i et 12 ugers forløb, hvilket jeg ALDRIG vil fortryde. Jeg fik lavet biosignature-måling og FMS screening og fik at vide at det nok var galt med min piriformis… Øhhh, min hvad ?! Det skulle vise sig at det er dén satan der har forpestet mit liv i 1½ år.

Jeg blev meget overrasket over at jeg nu skulle til at lægge mig på gulvet og rulle, hvilket jeg senere blev ret stor fan af. Triggerpoint* vil jeg vænne tilbage til. Jeg fik oveni hoftestabiliserende øvelser samt et afvekslende træningsprogram og selvfølgelig kostplan. Efter 2 uger var jeg smertefri – det var SÅ vildt og jeg kunne slet ikke få armene ned. Lige pludselig kunne jeg træne, som jeg altid havde drømt om. Her dukkede den første tanke om konkurrence i bodyfitness op. Jeg nævnte det for Birgitte, som gav mig lidt betænkningstid, da det er enormt vigtigt at have støtte fra de mennesker der er tæt på een. Det har jeg senere fundet ud hvor uvurderlig opbakningen er – TAK FOR EVIGT – I ved hvem I er <3

Efter beslutningen om konkurrence skal jeg lige love for at kursen blev ændret – intensiv træning og diæt. Jeg var vild med det – smertefri og fuld af energi til at kunne træne.

*(Triggerpoint – the Grid, er groft sagt en foamroller der rammer bestemte punkter i musklerne og får dem til at slappe af.  Jeg blev så meget fan af denne type træning, at jeg tog uddannelsen som U6-instruktør, og bruger stadig dagligt mit udstyr til at løsne op og manipulere med. Udstyret er også blevet en fast del af min bagage, når jeg rejser.) 

 Milles udvikling

2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?

Mødet med Birgitte har kort sagt ændret mit liv. Det har virkelig været en øjenåbner. Jeg troede, at jeg vidste meget om kost og vigtigheden af at få tilstrækkeligt med fx proteiner. Ikke at det jeg vidste var forkert, men har bare lært så meget mere. Jeg har de seneste år været meget fokuseret på mad – indrømmet – nogle gange FOR meget, prøvet ALT muligt: paleo, intermitterende faste, proteinkure mv. Der var bare ikke rigtig noget, der virkede. Kosten har for mig virkelig stor betydning for følelsen af sundhed, og jeg vil tage mange af principperne med videre til efter konkurrencen. For nuværende tidspunkt er jeg også meget fokuseret på mad – forståeligt nok efter 5 måneder på diæt – og det er meget forskelligt hvad jeg craver (har lyst til). Hehe – men det må vente til efter konkurrencen – og jeg har på fornemmelsen at når jeg så ‘må’, så har jeg alligevel ikke så meget lyst. Een ting ved jeg – brød/gluten bliver ikke en fast del af min hverdag. Det gør simpelthen ikke noget godt for mig.

Træningen har været MEGET inspirerende – fra ingenting at kunne til at kunne DET HELE – sådan føler jeg det hvertfald. Det var lidt svært at styre i starten. Jeg kunne tilbringe flere timer i centeret – bare fordi jeg kunne. Det har været helt fantastisk at se hvordan min krop har forandret sig gennem kost og træning siden jeg mødte Birgitte, og jeg er slet ikke færdig med at udforske min krop.

Mht til de sidste 5 måneder og ikke så meget som en dråbe alkohol. Så er jeg nu sikker på, at jeg ikke kommer til at drikke mig ‘i hegnet’ igen (for de der kender mig – been there, done that). Måske at nyde et glas vin, men vil faktisk hellere have en kold faxe free… =) (BTW – er ad libitum på diæt =).)

 3: Har du opnået de resultater du forventede?

Mit mår var at tabe 10kg og blive smertefri -TJEK =) Jeg vil sige det meget kort – jeg have aldrig turde drømme om at jeg vil få det så fantastisk, som jeg har det nu. For bare 9 mdr siden troede jeg, at jeg skulle gå med rygsmerter resten af mit liv. Dengang var jeg tæt på at smide håndklædet i ringen, og tro at operation var den eneste udvej. At kunne stå op hver morgen og være taknemmlig for at være smertefri at den bedste følelse – og tilmed fulgte følelsen af en sund og rask krop med. Dét er WIN-WIN =)

 4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)

Jeg stødte på tidspunkt i forløbet på en ‘qoute’ som følger; “I simply doesn’t change – i just become more me!”. Lige præcis. Jeg vil gerne gøre den ekstra ting, for at det lykkedes for mig, men det har sku været skide svært at finde ud af hvad der virker. Jeg har gået 1½ år og prøvet mange forskellige ting, men der var ikke noget der virkede for mig – bortset fra dårlige undskyldninger og bortforklaringer hvorfor jeg da skulle have usundt mad lige dén dag.

Jeg har på ALLE måder fået det i min krop, som jeg altid gerne har villet have. Ærligt – for 4 år siden sultede jeg mig selv for at få drømmekroppen – det var et helvede og jeg er stadig dybt taknemmelig for dem, der fik vendt min snude tilbage til virkeligheden før det endte HELT galt. Nu har jeg fundet ud af, hvor meget fantastisk mad jeg kan spise og alligvel nå mine mål og drømme om en sund og rask krop. Jeg er fuld af energi, og sover som en sten om natten og har fået et selvtillidsboost af en anden verden. I de sidste uger op til konkurrencen er tingene jo selvfølgelig anderledes, og følelsen af at være stærk og sund skal helt klart efterstræbes i fremtiden.

 5: Kan du fortælle om din oplevelse med Team Performance Gym Aarhus og forløbet op imod din første konkurrence?

Det har først og fremmest været en fantastisk rejse. Jeg har lært nogle skønne personligheder at kende, og teamet har været en super støtte. Nu kommer jeg fra Horsens og har ikke min daglige gang i Performance Gym, men vi har alligevel snakket godt sammen via de sociale medier og selvfølgelig til teamsamlingerne. Jeg glæder mig utrolig meget til at se alle på scenen til september – de står alle super skarpe.

Jeg er også kommet lidt senere med på teamet, da jeg var sent op at tage beslutningen om at stille op, men det har kun været lige i starten at jeg har kunne mærke det. Ellers har jeg fået al den professionelle vejledning, jeg har haft behov for. Birgitte har altid været der. Jeg har egentligt ikke stillet så mange spørgsmål til programmerne (synes jeg ikke selv – kan godt være at Birgitte har en anden opfattelse) – men jeg har lagt ALT energi i at følge planerne, og haft 110 % tillid til, at Birgitte har styr på mit forløb og min udvikling, og det kan jeg jo se nu, at det har hun til min fulde tilfredsstillelse. Så ikke så mange undrende spørgsmål fra min side – hun siger, og jeg gør!!! Jeg har meget en alt-eller-intet tankegang, så når jeg går ind til noget eller starter et nyt projekt, så får den hele armen. Jeg har i konkurrence-forløbet været overbevist om, at jeg skulle holde mig til én plan for at få det bedste resultat, og ikke blande for mange gode råd sammen. Det har virkelig givet bonus at holde fokus og følge de planer Birgitte har lagt for mig. Jeg er hende dybt taknemmelig =)

 6: Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Jeg er helt sikker på, at jeg vil tage mange af principperne med videre. Jeg er begyndte at overveje hvordan mit liv skal se efter scenen – og jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg ihvertfal ikke skal tilbage til sukkergrisen =) Og alkoholen kan jeg også godt undvære. Den gør mig intet godt. Jeg vil forsat gå meget op min livsstil – og forsøge finde ‘den gyldne middelvej’ som passer til mig. Jeg ved dog, at jeg ikke slipper Birgitte som personlig træner lige foreløbig.

Notice: compact(): Undefined variable: limits in /customers/0/4/b/birgittelarsen.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860 Notice: compact(): Undefined variable: groupby in /customers/0/4/b/birgittelarsen.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 860

Skriv et svar

required