Heidi tabte sig igennem forløb med mig cirka 9 kg på vægten, og fik starten på en ny livsstil. Læs med her:

Mød Heidi:


Jeg hedder Heidi, jeg er 24 år og bosat i Horsens.
Jeg kom til Birgitte med drømmen om et vægttab. Gerne et vægttab på 20 kg.
Jeg havde flere gange besluttet mig for, at nu ville jeg ændre livsstil, træne mere og spise sundere.
Det er altid startet fint ud, med en masse cardio og holdtræning i fitnesscenter, men uden den fjerneste anelse om, hvilke øvelser der ville være gode for mig, eller hvordan jeg skulle supplere træningen op med kosten. For slet ikke at tale om, at nærme sig frivægtsområdet. Hvad skulle jeg dog lave der?

Gang på gang, er det gået i vasken og specielt kosten har været svær for mig at holde. Jeg er i besiddelse af alt for mange søde tænder.
Jeg gik og legede med tanken om, hvorvidt en personlig træner ville kunne hjælpe mig, og undersøgte derfor på nettet, hvem der kunne være en mulighed.
Jeg gik væk fra tanken mange gange, da det at skulle dele mine tanker, frustrationer og ikke mindst vægt og mål, var meget grænseoverskridende for mig.
Jeg fortsatte dog min søgen og fandt frem til Birgitte og Performance Gym. Selvom dette ikke var det mest oplagte valg, da der findes flere muligheder for personlig træning tættere på, var hun alligevel den jeg havde den bedste fornemmelse omkring, og efter lidt mailen frem og tilbage var jeg ikke i tvivl. Her ville jeg gerne starte forløb.

Skærmbillede 2014-01-23 kl. 15.28.09

Ændring af kostvaner 


Det har været hårdt og det har været grænseoverskridende. Specielt har det været grænseoverskridende, at stå i et center fyldt med folk, der ser ud som om, de alle har meget mere styr på det de laver, end jeg har. Det har været hårdt at hive mig afsted til centeret hver dag og ændre på den hverdag jeg allerede var i, samtidig med, det har været hårdt at ignorere alle de søde tænder.
Når det er sagt, har det også været vildt fedt! Fedt, at stå i centeret, med alle de folk der har styr på det, og høre dem sige ”hvor er du sej” og se sin egen udvikling. Opleve hvordan vægtene bliver tungere og hvordan jeg selv bliver bedre og mere udholden.
Jeg synes, det er en dejlig følelse, når jeg er ude og handle ind, og ikke længere skal tænke så meget over, hvilke råvarer der burde lande i min kurv, eller hvordan jeg nu skal få dem sat sammen til en menu, når jeg kommer hjem. Ændringen i min kost har specielt givet mig mere lyst til at lave mad og eksperimentere i køkkenet, og dermed også spise sundere og med god samvittighed.
 

Skærmbillede 2014-01-23 kl. 15.31.48

Forløbet og hendes resultater 


Personligt har jeg en følelse af, at jeg kunne have arbejdet hårdere, eller lige givet mig, bare lidt mere. Det er en følelse, jeg nok aldrig kommer helt af med. Mine forventninger omkring Birgitte og hele forløbet, er dog nået til fulde. Jeg har fået en kostplan jeg kan overskue, er blevet presset til jeg ikke kunne mere og har kunnet stille alle de dumme spørgsmål jeg måtte have. Mest af alt, har jeg fået det spark og den motivation jeg manglede, inden jeg startede på forløbet.
Og så er følelsen af at stå i et prøverum i en tøjbutik og høre ekspedienten sige ”Skal jeg ikke lige finde den i en størrelse mindre?” en helt ubeskrivelig følelse. Jeg levede højt på den sætning meget længe!

Skærmbillede 2014-01-23 kl. 15.33.56

Fysiske og psykiske ændringer


Forløbet har i den grad påvirket min selvtillid, både omkring træning, men også generelt. Jeg er blevet glad for mig selv og mere loose omkring hverdagen. ”Det skal nok gå, der er jo ikke nogen der er døde”.
Hermed kommer også bedre humør og mere energi i det daglige.
Jeg kan mærke en markant ændring omkring mig selv om min person. Jeg er stadig lige stesset og panikslagen over at skulle nå alle de ting jeg gerne vil, men mine prioriteter er anderledes og det er som om, der er kommet lidt flere timer i mit døgn. I hvert fald flere aktive timer.
Jeg vil gerne nå at arbejde de sædvanlige 50+ timer, følge mit studie, se mine familie og venner, som altid. Men jeg vil også gerne nå at svede igennem i centeret og forberede en ordentlig kost til den kommende dag. Det er nyt og det er det bedste af det hele!

Skærmbillede 2014-01-09 kl. 13.33.08

Fremtid


Jeg skal, som sagt så mange gange før, ændre min livsstil. Jeg er i gang, og til forskel fra tidligere, holder jeg den denne gang.
Jeg har involveret andre i mine nye mål, hvilket motiverer mig til at blive ved og holde fast. Der er stadig dage, hvor det er langt hårdere for mig end andre, men der er også kun dage, hvor det er federe end det har været nogensinde før.
Jeg skal leve sundt og jeg skal træne hårdt. Jeg skal nå mine mål og jeg skal sætte nye.
Jeg skal sparkes i røven, og jeg er sikker på, at når jeg selv løber tør for ideer til hvad der skal ske, så skal jeg tilbage til Birgitte, og sparkes i gang med nogle nye!

Mille kom til mig først i 2013 – og jeg vil være ærlig her – hun kunne knap nok gå normalt pga smerter. Første fokus var at få hende smertefri, og derefter kunne vi påbegynde “rigtig” styrketræning. Hun har knoklet, været dedikeret og gjort lige præcis, hvad jeg bad hende om – som er opskriften på de resultater, hun har opnået.

For at se mere til Mille, så tjek http://msmille.wordpress.com eller @msmille på Instagram!

1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?

Jeg hedder Mille, er 30 år og uddannet sygeplejerske. Jeg har gennem et aktivt liv været springgymnast og håndboldspiller – inden jeg som 17-årig fik mit første medlemskab i et fitnesscenter og har været medlem siden. Der er sket meget og jeg vil gerne dele lidt ud af posen, da jeg lige om lidt står jeg i mit livs form. Det er så livsbekræftende at for ikke engang et år siden virkede AL træning fuldstændigt uoverskueligt. Dengang kunne jeg ikke bevæge mig uden utallige rygsmerter.

I efteråret 2011 satte jeg mig målet om et maraton og var gået i gang med løbetræning, da jeg uheldigvis træder forkert på en løbetur. En niveauforskel på 3 cm var nok til at give en lændediskusprolaps – også var min maratondrøm kvast =(. Den efterfølgende tid var forbundet med utallige smerter og behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor. Jeg havde konstant smerter, og behandlingerne var blot et plaster på såret, og tog toppen af smerterne indtil næste behandling. Jeg nægtede at melde mig syg og tage smertestillende, da jeg selv er sygeplejerske og ved at det kun er en ondt spiral. Min egen læge ville ikke MR-scanne mig, da jeg ikke havde de kliniske tegn på en prolaps… Hmmm… LÆGESKIFT og derfor MR-scanning i januar 2012 viste prolaps og jeg startede hos en personlig træner. At lægge mig i sengen, giver INGEN mening min verden. Så trods smerter trænede jeg tung styrketræning x 5 ugentligt, da det gav mening for mig at styrke ryggen frem for at være sengeliggende. Selvom jeg følte at min ryg blev stærkere havde jeg stadig meget ondt. Efter 1 år på denne måde, var jeg stille og rolig begyndte at vænne mig til tanken om at ’sådan skulle det nok bare være resten af mit liv’ – det var så min skæbne – sur røv!!

Jeg var virkelig ked af det og oveni havde jeg det rigtigt dårligt med mig selv, da vægten havde sneget op på +10-12kg. ØV!! Det påvirkede mig enormt meget i min hverdag og jeg var ikke længere den glade, friske pige, jeg plejede at være. Et eller andet sagde mig, at det kan bare heller ikke passe, at jeg skal have SÅ ondt resten af mit liv. Bare en shoppetur på et par timer kunne virke uoverskuelig. Og jeg skulle virkelig overveje at spare energi til bare at komme på arbejde. Mit daglige overskud var begrænset og påvirkede min hverdag utrolig meget. Jeg blev hele tiden mindet om at jeg havde dårlig ryg – og jeg ville IKKE være dén pige der skulle tages hensyn til – eller hende med den dårlig ryg !!!

Jeg havde gennem en veninde hørt om Birgitte og hendes tilgang til træning. I efteråret 2012 tror jeg, at jeg har kigget på hendes hjemmeside ca. 100 gange og i januar 2013, d. 11/1 for at være helt præcis havde jeg mit første møde med hende (noget nær det bedste jeg har gjort for mig selv). Jeg investerede i et 12 ugers forløb, hvilket jeg ALDRIG vil fortryde. Jeg fik lavet biosignature-måling og FMS screening og fik at vide at det nok var galt med min piriformis… Øhhh, min hvad ?! Det skulle vise sig at det er dén satan der har forpestet mit liv i 1½ år.

Jeg blev meget overrasket over at jeg nu skulle til at lægge mig på gulvet og rulle, hvilket jeg senere blev ret stor fan af. Triggerpoint* vil jeg vænne tilbage til. Jeg fik oveni hoftestabiliserende øvelser samt et afvekslende træningsprogram og selvfølgelig kostplan. Efter 2 uger var jeg smertefri – det var SÅ vildt og jeg kunne slet ikke få armene ned. Lige pludselig kunne jeg træne, som jeg altid havde drømt om. Her dukkede den første tanke om konkurrence i bodyfitness op. Jeg nævnte det for Birgitte, som gav mig lidt betænkningstid, da det er enormt vigtigt at have støtte fra de mennesker der er tæt på een. Det har jeg senere fundet ud hvor uvurderlig opbakningen er – TAK FOR EVIGT – I ved hvem I er <3

Efter beslutningen om konkurrence skal jeg lige love for at kursen blev ændret – intensiv træning og diæt. Jeg var vild med det – smertefri og fuld af energi til at kunne træne.

*(Triggerpoint – the Grid, er groft sagt en foamroller der rammer bestemte punkter i musklerne og får dem til at slappe af.  Jeg blev så meget fan af denne type træning, at jeg tog uddannelsen som U6-instruktør, og bruger stadig dagligt mit udstyr til at løsne op og manipulere med. Udstyret er også blevet en fast del af min bagage, når jeg rejser.) 

 Milles udvikling

2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?

Mødet med Birgitte har kort sagt ændret mit liv. Det har virkelig været en øjenåbner. Jeg troede, at jeg vidste meget om kost og vigtigheden af at få tilstrækkeligt med fx proteiner. Ikke at det jeg vidste var forkert, men har bare lært så meget mere. Jeg har de seneste år været meget fokuseret på mad – indrømmet – nogle gange FOR meget, prøvet ALT muligt: paleo, intermitterende faste, proteinkure mv. Der var bare ikke rigtig noget, der virkede. Kosten har for mig virkelig stor betydning for følelsen af sundhed, og jeg vil tage mange af principperne med videre til efter konkurrencen. For nuværende tidspunkt er jeg også meget fokuseret på mad – forståeligt nok efter 5 måneder på diæt – og det er meget forskelligt hvad jeg craver (har lyst til). Hehe – men det må vente til efter konkurrencen – og jeg har på fornemmelsen at når jeg så ‘må’, så har jeg alligevel ikke så meget lyst. Een ting ved jeg – brød/gluten bliver ikke en fast del af min hverdag. Det gør simpelthen ikke noget godt for mig.

Træningen har været MEGET inspirerende – fra ingenting at kunne til at kunne DET HELE – sådan føler jeg det hvertfald. Det var lidt svært at styre i starten. Jeg kunne tilbringe flere timer i centeret – bare fordi jeg kunne. Det har været helt fantastisk at se hvordan min krop har forandret sig gennem kost og træning siden jeg mødte Birgitte, og jeg er slet ikke færdig med at udforske min krop.

Mht til de sidste 5 måneder og ikke så meget som en dråbe alkohol. Så er jeg nu sikker på, at jeg ikke kommer til at drikke mig ‘i hegnet’ igen (for de der kender mig – been there, done that). Måske at nyde et glas vin, men vil faktisk hellere have en kold faxe free… =) (BTW – er ad libitum på diæt =).)

 3: Har du opnået de resultater du forventede?

Mit mår var at tabe 10kg og blive smertefri -TJEK =) Jeg vil sige det meget kort – jeg have aldrig turde drømme om at jeg vil få det så fantastisk, som jeg har det nu. For bare 9 mdr siden troede jeg, at jeg skulle gå med rygsmerter resten af mit liv. Dengang var jeg tæt på at smide håndklædet i ringen, og tro at operation var den eneste udvej. At kunne stå op hver morgen og være taknemmlig for at være smertefri at den bedste følelse – og tilmed fulgte følelsen af en sund og rask krop med. Dét er WIN-WIN =)

 4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)

Jeg stødte på tidspunkt i forløbet på en ‘qoute’ som følger; “I simply doesn’t change – i just become more me!”. Lige præcis. Jeg vil gerne gøre den ekstra ting, for at det lykkedes for mig, men det har sku været skide svært at finde ud af hvad der virker. Jeg har gået 1½ år og prøvet mange forskellige ting, men der var ikke noget der virkede for mig – bortset fra dårlige undskyldninger og bortforklaringer hvorfor jeg da skulle have usundt mad lige dén dag.

Jeg har på ALLE måder fået det i min krop, som jeg altid gerne har villet have. Ærligt – for 4 år siden sultede jeg mig selv for at få drømmekroppen – det var et helvede og jeg er stadig dybt taknemmelig for dem, der fik vendt min snude tilbage til virkeligheden før det endte HELT galt. Nu har jeg fundet ud af, hvor meget fantastisk mad jeg kan spise og alligvel nå mine mål og drømme om en sund og rask krop. Jeg er fuld af energi, og sover som en sten om natten og har fået et selvtillidsboost af en anden verden. I de sidste uger op til konkurrencen er tingene jo selvfølgelig anderledes, og følelsen af at være stærk og sund skal helt klart efterstræbes i fremtiden.

 5: Kan du fortælle om din oplevelse med Team Performance Gym Aarhus og forløbet op imod din første konkurrence?

Det har først og fremmest været en fantastisk rejse. Jeg har lært nogle skønne personligheder at kende, og teamet har været en super støtte. Nu kommer jeg fra Horsens og har ikke min daglige gang i Performance Gym, men vi har alligevel snakket godt sammen via de sociale medier og selvfølgelig til teamsamlingerne. Jeg glæder mig utrolig meget til at se alle på scenen til september – de står alle super skarpe.

Jeg er også kommet lidt senere med på teamet, da jeg var sent op at tage beslutningen om at stille op, men det har kun været lige i starten at jeg har kunne mærke det. Ellers har jeg fået al den professionelle vejledning, jeg har haft behov for. Birgitte har altid været der. Jeg har egentligt ikke stillet så mange spørgsmål til programmerne (synes jeg ikke selv – kan godt være at Birgitte har en anden opfattelse) – men jeg har lagt ALT energi i at følge planerne, og haft 110 % tillid til, at Birgitte har styr på mit forløb og min udvikling, og det kan jeg jo se nu, at det har hun til min fulde tilfredsstillelse. Så ikke så mange undrende spørgsmål fra min side – hun siger, og jeg gør!!! Jeg har meget en alt-eller-intet tankegang, så når jeg går ind til noget eller starter et nyt projekt, så får den hele armen. Jeg har i konkurrence-forløbet været overbevist om, at jeg skulle holde mig til én plan for at få det bedste resultat, og ikke blande for mange gode råd sammen. Det har virkelig givet bonus at holde fokus og følge de planer Birgitte har lagt for mig. Jeg er hende dybt taknemmelig =)

 6: Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Jeg er helt sikker på, at jeg vil tage mange af principperne med videre. Jeg er begyndte at overveje hvordan mit liv skal se efter scenen – og jeg ved med 100% sikkerhed, at jeg ihvertfal ikke skal tilbage til sukkergrisen =) Og alkoholen kan jeg også godt undvære. Den gør mig intet godt. Jeg vil forsat gå meget op min livsstil – og forsøge finde ‘den gyldne middelvej’ som passer til mig. Jeg ved dog, at jeg ikke slipper Birgitte som personlig træner lige foreløbig.

 
1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?
 
      Jeg hedder Kathrine Sønderbæk og er 23 år. Jeg blev udlært som frisør for to år siden og arbejder i en salon på fuldtid.
Det startede med et nytårsfortsæt om at 2013 måtte blive året, hvor jeg skulle prøve at samarbejde med en personlig træner.
Som så mange andre også tænker – “kiloene tager fat og vægten stiger og tiden til motion er svær at finde, men “på mandag gør jeg noget ved det!” Det var vist blevet dårlige undskyldninger og op og ned ture i privatlivet, og alt for meget om ørene som havde gjort at livsstilen og overskuddet ikke var for godt. Lange arbejdsdage gjorde også søvnen og kosten elendig. Så jeg havde blandede mål, både at tabe mig og blive fastere og mere fit, men også få lidt struktur ind i min hverdag med søvn og kost, og mest håbede jeg på at komme til at have følelsen af at elske at træne og glæde mig til at komme afsted hver gang, for jeg synes fitness world var blevet en plage for mig, som skulle overståes eller hellere blive hjemme.
Min kæreste trænede og træner stadig i Performance Gym i Århus, og han anbefalede Birgitte som personlig træner for han havde set flere af hendes rigtig gode resultater, og synes at hun var super sød, så jeg ringede til Birgitte og vi mødtes til en samtale om, hvordan jeg levede/spiste nu og hvilke mål jeg havde. Birgitte var super grundig og fik målt mig i øvelser om hvor mine svage træningssider var og de gode. Jeg fik målt fedtprocent og en masse andre tal som kunne “afsløre” mit indre 😉 Derefter fik hun lagt træningsprogram og kostplan, som passede til mig. Jeg har i alle de uger trænet sammen med Birgitte en gang om ugen, hvor hun lavede en masse spændende øvelser, og jeg trænede tre gange ud over det med mit normale program, og de sidste 3-4 uger var jeg der hver dag, hvor jeg hveranden dag lavede ren konditionstræning 1 time for at sætte forbrændingen højere op.
 
Skærmbillede 2013-06-20 kl. 13.39.43
 
2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?
 
Træningen er jeg blevet helt vild med. Det har været helt nyt for mig at styrketræne på den måde her, men specielt kettlebell kuglerne er blevet mine nye favorits træningsudstyr 😉  Jeg synes Birgitte har formået at give mig så store sejre med det og fremgang hurtigt, så det virkelig har været sjovt. Det har selvfølgelig også været rigtig hårdt, men når jeg træner sammen med hende, gør hun det nemt for mig at koble hoved fra og bare gøre som hun siger og råber efter mig, for jeg tvivlede aldrig på at det program hun havde sat sammen, var noget jeg kunne holde til, for det skulle man jo bare, og hun sørgede jo for at det passede i niveau, så man gav det man kunne og så lige lidt mere.  Og så er hun bare super motiverende og god til at rose lidt, når det begynder at bide, så man får lidt selvtillid i et træningspas og giver den hvad man har. Følelsen efter sådan en træning føles FANTASTISK!
Kosten derimod har voldt mig størst problemer, selv om det jo egentlig burde være nemt bare at kører det rigtige ind på de rigtige tidspunkter. Den første halvdel af forløbet kørte det bare derud af, da kroppen lige havde vænnet sig lidt til det og man var blevet “sukkerudrenset”, for jeg har om nogen endevendt skuffer bare for at finde en gammel vingumme bamse bare af frustration i den periode, men et par uger, så var det væk! Det hele var jo nyt og spændende. Jeg førsøgte lidt med nye retter efter den nye kostplan men det krævede tid og disciplin, og den faldt lidt i midten af forløbet plus at det blev tiden for bryllupper,fester osv i weekenderne, hvor fristelserne blev for store.  Jeg fandt dog det rette spot igen hen mod slutningen, da jeg jo vidste at en vejning snart stod for døren.
Det var også en meget stor forandring med kosttilskud, vitaminpiller og proteindrikke, som man skulle huske hele tiden, men at mærke forandringerne/forbedringerne gjorde det kun til et plus. Jeg er rigtig glad for det i dag, jeg er dog stadig ikke bedste venner med den proteinshake efter træning, men ned det kommer den 🙂
 
Skærmbillede 2013-06-20 kl. 13.40.44
 
 3: Har du opnået de resultater du forventede?
 
 Jeg har faktisk opnået en masse andre gode resultater end jeg forventede. jeg ville gerne have tabt mig endnu mere, men jeg havde jo en down periode i kosten, og det hele var nyt og vendte op og ned på min hverdag, så set ud fra det er jeg glad og tilfreds med mit resultat, og vil forsøge at opnå endnu mere i fremtiden. Jeg kan ihvertfald se på billederne at den rette kost og squat i massevis alligevel har gjort en masiv forandring, selv om jeg har bandet det en del væk.
Men det bedste resultat er min trænings glæde og lysten til at være aktiv, og have en sundere levestil. Hver gang jeg tager en trappe tænker jeg nu “gratis motion er også motion”!  Nu falder jeg også mere for nyt sportstøj end for alm tøj, hehe, og hvis jeg skal vælge mellem et par nye sko eller nye løbesko, vælger jeg løbeskoene, hvilket er noget af en 180 graders vending i mit liv.
Men oven i alt det, så er jeg over alt forventning blevet taget så godt imod og har fået et nyt rigtig godt netværk, så jeg føler mig tilpas og tryg ved at komme i Performance Gym, ikke kun træningsmæssigt, men også socialt. Modsat mange andre fitness centre ser man i Performance Gym nemlig andres fremskridt som en sejr, og ikke misundelse.
 
Skærmbillede 2013-07-26 kl. 11.29.23
 
 4: Har du opnået andre resultater end vægttab? Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…
 
 Min søvn, helt klart er der sket den største forskel på min søvn. Der er faktisk ikke en nat, hvor jeg ikke har sovet som en sten siden jeg startede på forløbet. Vi går også tidligere i seng, så timerne er blevet flere og på et mere rigtigt tidspunkt, hvor man får de gode timers søvn.
Den gode energi, humør og overskuddet er også blevet bedre, det er klart med daglig træning ved siden af en travl hverdag og arbejde gør jo selvfølgelig man er træt  og energien er brugt, men det er på den gode måde.
Selvtilliden vil jeg nærmere sige at selvværdet er blevet bedre, for det er klart når tøjet sidder bedre, så stiger selvtilliden, men mit selvværd ved at føles sundere og bedre indvendig har været super fedt og det bedste.
 
5. Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?
 
Jamen, mit samarbejde med Birgitte skal fortsætte – hende kan man kun blive afhængig af. Hun er faktisk lige som sukker: min bedste ven og væreste fjende, for når man træner sammen med hende hader man hende (nogle gange), men bagefter elsker man hende, så hun skal fortsat lave mine træningsprogrammer og kostplaner. Hun har udfordret mig til at tænke over tanken om at stille op som debuterende atlet i bikini fitness i sep 2014 ,så det går mine overvejelser lidt på om jeg ikke skal springe ud i for at udfordre mig selv – jeg har ihvertfald alt den bedste  støtte man kunne ønske sig fra Birgitte, Performance Gym og min kæreste, som også ved hvad det kræver og familie og venner er efterhånden også begyndt at forstå det.
Så til alle andre som også sidder derude og tænker “på mandag gør jeg noget ved det” – luk munden og let røven ned til Birgitte, jeg har alle de bedste anbefalinger til Birgitte, hun er fantastisk dygtig og en fantastisk person at være i nærheden af!
 
 

Da Christina kom til mig, havde hun stort set kun trænet konditionstræning de sidste par år. Hun har førhen været en meget stor pige, og nu skulle de sidste stædige kilo altså af.. Hun fik nogle retningslinjer, som hun skulle holde sig inden for med sin kost – altså ingen fast kostplan til denne dame. I hendes træning begyndte vi på basis styrketræning og arbejde intenst med hendes hoftemobilitet, så hun kunne lave rigtig squat i stedet for “Bodypump-squat”. I slutningen af hendes forløb blev hun klar til at lave rigtig squat med vægt på, og det er nu en øvelse hun skal til at arbejde med i sit næste program. Christina har valgt at fortsætte vores samarbejde, således jeg stadig laver hendes træningsprogrammer og hun får lavet Biosignature målinger med jævne mellemrum.

Selvom alt lyder til at være lyserødt, så havde Christina en hård periode i slutningen af forløbet og der var derfor et par uger, hvor hun ikke holdte sin sunde kost og var utrolig frustreret. Vi sms’ede en del sammen, Christina var nemlig bange for at hun havde ødelagt alt ved at spise løs… Vi satte os derfor ned til en snak ved vores næste samtale (ingen skæld ud herfra – det ville bare gøre hende endnu mere stresset og frustreret), jeg vidste nemlig at Christina havde været igennem en del i sit privatliv og vi skulle derfor fokusere på at finde motivationen til den sidste del af forløbet.

Christina genfandt sin motivation og den sidste del af hendes forløb gik helt perfekt – hun nåede sit mål og ja, tallene og billederne taler for sig selv. Hun er ved at være en ret fit tøs, og det er en fornøjelse at se hende træne 😉