De fleste kender ikke til det – og kommer aldrig til det. Men for de få, der smider på den gode side af 30kg, kan dette opstå. Former fat girl syndrome. For mændene, former fat boy syndrome.

Det er et udtryk, som beskriver den psykiske tilstand hos nogle der har smidt ekstremt mange kilo. Kroppen er normalvægtig, men hun føler sig stadig som den tykke pige. Usikkerheden, lavt selvværd, ekstrem fokus på mad og konstant slankekur, er få ting, der kan præge hverdagen, hvis ikke hovedet følger med i processen under et vægttab. Jeg har desværre hørt om få tilfælde, der ender ud i spiseforstyrrelser og depressioner.

shutterstock_126763280

For mange almindelige vægttabsklienter, kan de føle en smule af FFGS. De ser ikke deres nye, slanke krop i spejlbilledet, derimod ser de en krop, der stadig mangler at smide 5 kg og gerne vil forblive på “slankekur”. De kan have svært ved at vælge tøj, da de ikke er trygge ved at vise talje og ofte vælger stort, poset tøj for at gemme sig. De opfatter stadig sig selv som den tykke pige, og kan hænge fast i et gammelt mønster. Det er en helt naturlig ting, men det er meget vigtigt at det ikke stadfæster sig.

Det er derfor vigtigt, at man ser vægttab som en proces. Det er ikke et her og nu fix. Hovedet skal følge med i processen, og det er vigtigt at få planlagt hele forløbet fra start. Slutmålet hedder måske -20 kg, men det skal deles op i delmål. Hvert delmål skal fejres, og det hårde arbejde skal anerkendes. Derudover skal man huske at se tilbage, til der hvor man startede, og ikke kun se frem. Det er en hjælp til psykisk at være til stede i processen, anerkende hvor man er, og hvor man kom fra.

Det er vigtigt, at huske på, at din personlige træner er ikke en psykolog. Din træner er der primært for at hjælpe dig med den fysiske forandring, og kan være behjælpelig med værktøjer til at gå igennem den mentale proces.

Her er 3 råd til at komme igennem vægttab på en sund måde:

  • Sæt dig et slutmål – beslut dig for hvornår du vil være tilfreds, og hold ved selvom det kan være fristende at presse sig selv længere ned i vægt, når man får blod på tanden.
  • Sæt delmål undervejs. Beløn dig selv hver gang, du når et mål og husk at se tilbage på der, hvor du startede. De fleste bliver alt for fokusere på, hvor de skal hen og ser ikke tilbage, hvor de kom fra.
  • Skriv alle mål og tanker ned. Nedskrevne ord forpligter langt mere end de, du har i hovedet.

I Performance Gym Aarhus anbefaler vi altid længere forløb, når det gælder større vægttab. Vi tror ikke på kvickfix, og ser på vægttabet som en længere proces end bare at smide kg – psyken skal følge med, og vi vil altid hjælpe klienter videre til at komme ind i en rytme med stabil vægt og sunde vaner.

 

Som noget helt nyt begynder vi i Performance Gym Aarhus at tilbyde Bootcamps med forskellige emner. I første omgang er der opsat 2 forskellige bootcamps for kvinder – Strong Girl og Fatloss bootcamps. Mere info om Strong Girl Bootcamp kommer senere.

En bootcamp kommer til at bestå af en blanding af teori og praksis. Der vil hver gang være 4 træninger og 2 fordrag om emnet. Du vil altså komme fra Bootcamps med ny viden til din træning og ny erfaring fra træningerne. Alle bootcamps bliver holdt i Performance Gym Aarhus efter lukketid, så centeret er kun for kursusdeltagerne og underviserne.

Image

Fatloss bootcamp – 2014
Fatloss-Bootcampen er et kursus for dig, der vil lære at maksimere fedtforbrænding gennem vægttræning, interval og kredsløbstræning, kost og kosttilskud.

Vi træner sammen to gange dagligt på begge kursusdage, så du får selv lov til at prøve af, hvordan det føles at træne flere gange dagligt og afprøver forskellige træningsmetoder.

Vi gennemgår optimering af kost og kosttilskud i forbindelse med træning. Derudover fortæller vi om forskellige vægttræningsteknikker, intervaltræning, supersets, giantsets mm. – alle værktøjer, du kan bruge på dig selv og eventuelle klienter.

Alle deltagere får lavet Biosignature målinger, og vi genenmgår, hvordan man skal optimere sin kost, træning og livsstil for et vedvarende, sundt vægttab. (læs mere om Biosignature her http://casperjespersen.com/2012/08/15/biosignature/)

Kurset løber over to dage og du får stillet aktuelle kosttilskud til rådighed i løbet af kurset.

Datoer: 

18-19. januar – Fatloss Bootcamp – UDSOLGT!

1-2. februar – Fatloss Bootcamp – UDSOLGT!

1-2. marts – Fatloss Bootcamp – UDSOLGT!

Pga den overvældende interesse, holder vi endnu en bootcamp i efteråret, hold jer opdateret for info.

Sted: Performance Gym Aarhus, Karupvej 1, 8000
Tid: 16.15 – 21.00 begge dage
Pris: 1.500 kroner – 2.400 ved køb af to Bootcamps

Tilmelding: bml@performancegym.dk

Undervisere:
Birgitte Larsen

Mette Lyngholm