Læs om Sara, der fortæller om, hvordan det har været at have et træningsforløb med mig. Hun fortæller blandt andet om, hvordan det har været ikke at tabe de kg, hun håbede på – men at hun derimod har fået større selvværd og gå på mod til at fortsætte sin nye livsstil alene. 
Jeg har trænet med Sara to gange om ugen, og da hun gik fra at være meget utrænet og havde mange gamle skader, måtte vi bruge en del tid på at få hendes svagheder/ubalancer rettet op. For ikke at lave for store ændringer på én gang, har vi kun ændret på ét måltid ad gangen, for at sikre at hun kunne overholde det og få det ind som en god vane. 
Det har været vigtigt for mig, at gå langsomt frem med Sara, da hun er en pige, der gerne vil det hele på en gang, men samtidig har haft svært med at fastholde nye tiltag, hun selv har prøvet. Det spottede jeg hurtigt under vores første møde, da hun fortalte om diverse kure, hun havde prøvet, men hurtigt droppet igen. Vi har derfor skridt for skridt lavet ændringer hen imod en sundere og mere aktiv livsstil, som hun kan fastholde i mange år frem.
1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?
Jamen, jeg er 22 år og har altid været meget aktiv i forskellig sport, men håndbold var mit liv. Jeg måtte dog stoppe pga skader og for at lægge det væk, flyttede jeg til udlandet, hvor jeg begyndte at træne i et træningscenter. Og da jeg flytter hjem til Danmark igen, prøvede jeg både fitness World, hvor det bestemt ikke var et smil man mødte ind til, når man kom i træningscenteret og en træner der ikke virkede glad for at lære mig noget. Efter noget tid skifter jeg til fitness dk, hvor jeg egentlig synes at smilet kommer frem og folk er glade. For et års tid siden gik jeg i gang med en nupo kur, og det gik egentlig rigtig fint, men at holde vægten efter man begynder at spise normal kost igen, var stort set umuligt! Og det hele kom stort set på igen. Det måtte så være mine trænings metoder der var forkerte! For synes bestemt jeg spise sundt og fedt fattigt, og vægten viste intet!? Jeg havde behov for noget hjælp både til kost og træning. Jeg havde i november en venindes søster, som gik hos Birgitte og begynder at spørge mere ind til det for at høre om det! Jeg synes bare det var lidt flere penge ,end jeg havde regnet med, jeg skulle bruge på mig selv og min krop! Men efter jeg fik snakket med Birgitte, der blev jeg sikker på at hun helt sikkert også kunne hjælpe mig med mine problemer.
Jeg var ked af at være den store pige, som kommer i veninde flokken! Træt af at den trænede krop jeg havde i min håndbold tid var væk! Følte mig som en kæmpe, der kom bumlende efter alle andre! Var træt af at være den store pige, ked af at føle mig fed og tyk, og at altid egentlig være sikker på at jeg blev bedømt på forhånd! Det følte jeg hvert fald.
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.34.26
 2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?
Uden tvivl var det meget anderledes. Men synes egentlig det var midt i det hele, at det var sværest med kosten! Det var mægtig sjovt at prøve noget nyt i starten og man var helt 100% inden for det! Men der midt i synes jeg selv, at jeg gjorde det så godt med min kost og min træning fik hele armen, og synes bare ikke jeg kunne se noget på kroppen selv. Folk sagde da hold da op, man kan da godt se der sker noget! Men jeg kunne ikke selv se det? Og så blev jeg selv sådan lidt hvad nytter det så alt det arbejde her for ingen ting! Men så kunne jeg have en enkelt dag, hvor jeg skulle smage lidt på noget jeg ikke måtte, og så samvittigheden over for ens træning og Birgitte kommer bare så voldsomt frem, at man kun gør det den ene gang og så skal man give dobbelt så meget gas i trænings centert!! 🙂 men jah synes det krævede meget at stå og snitte og koge grøntsager hele tiden. Det skulle gøres og synes slet ikke jeg bruger lige så meget tid i køkkenet som tidligere! Træningen har været helt vild fantastisk!! Det har været hårdt ja, men alligevel været så fedt! Skide rulle (The Grid Foamroller) og furpulede tov (Battleropes)! Men jeg kan have dage, hvor jeg bare skal ned og rulle! Den biden og alligvel blødhed er behagelig!? Og tovet er så hårdt, og bare 3 omgange mere! Jeg skal sku give dig 3 omgange mere, bare du holder mund, Birgitte! Jeg er død! Men tovet er blevet min ven! Det hiver mine arme af en dag, men det er det hele værd! Det hårde hvor jeg er ved at død og man skal give det mere, som man ikke har, og hun råber, men alligevel ikke, hun presser på de rigtig tidspunkter!
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.34.58
 3: Har du opnået de resultater du forventede?
Jeg havde sat 5 kg eller en tøjstørrelse som mål, og jeg har dog ikke tabt de kg jeg havde sat som mål, hvilket jeg er noget skuffet over, men jeg har dog der i mod tabt en del cm rundt omkring, hvilket jeg vægter noget mere end jeg vægter er et tal, som ingen kender til. Et sted er cm også det med det er noget andet noget folk kender til, noget de forholder sig til og ser på mig efter mine cm mål! Og de skulle ned, det have jeg ikke sådan noget mål for inden. Jeg skal jo huske på at muskler vejer mere end fedt, derfor betyder cm målet meget mere for mig end kg. Og det skulle bestemt ned efter vores først måling synes jeg helt det var pinligt at jeg ikke var kommet igang noget før! Det er dog stadigvæk noget jeg skal arbejde på, da det hvert fald skulle halveres fra første måling efter min egen mening!
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.35.24
 4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)
Bestemt jeg har fået meget mere energi og er blevet meget mere glad og fjollet i stunder! Har altid fået afvide, at jeg gik og var glad hele tiden, men ikke selv følt det, men at det mere har været en facede jeg har fået sat op foran folk, så de ikke kunne se hvordan jeg virkelig havde det! Og virkede jeg glad spurgte de ikke ind! Men jeg føler mig glad og kan overskue dagene og mere til. Min selvtillid siger folk bestemt også er gået mere i vejret, det kan jeg også selv fornemme, jeg siger min mening mere frem og løfter brystet med gå på mod. Det er helt sikker hvordan jeg selv har det, der jeg kan mærke den største forskel!! Og det er nu vigtigst! Så skidt med jeg ikke har mistet så mange kg, som jeg håbede, men jeg har det godt og er glad! Andet behov har jeg jo egentlig nok ikke! Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke kan forsætte!!
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.38.16
 5. Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Min træning, jeg skal jo til at træne helt alene uden nogen Birgitte, der forsikrer mig om at jeg gør det rigtige, der ikke spørger ind til hvordan det går med kosten og alle de ting her som jeg egentlig kun har snakket med Birgitte om, fordi hun har været en del af hele forløbet, og så har det ikke være naturligt for mig at fortælle Gud og hver mand, at jeg har i flere år været utilfreds med mig selv og nok også min egen indstilling til bare at lade det gå hen! Det bliver rigtig svært ikke at skulle stå til ansvar over for Birgitte, men kun mig selv! Det er lidt skræmmende!! Jeg skal stadigvæk leve sundt og tabe mere i nu!

Sara er nu begyndt at træne fast sammen med en veninde i Performance Gym Aarhus, og har fået en ny kostplan og træningsplan at følge videre frem. 

Tredje og sidste del af uddraget fra min specialeopgave omkring kvinder og træning igennem tiden. Her kommer jeg mere ind på, hvad der kommer til at ske i fremtiden.

Hvad bliver de nye hit så for kvinderne? Kan vi genskabe de tidlige succeser som Aerobic, Spinning og Zumba? Der er ikke noget, der tyder på, at vi får de samme revolutionerende hit, som vi har set tidligere. Aerobic, Spinning og Zumba fik for alvor kvinderne til at gå i fitnesscenter, nu har vi dem der og nu skal der arbejdes på at fastholde dem. Udviklingen fremover bærer snarere præg af, at det er accepteret, at kvinder også træner lige så hårdt som mændene. Holdtræningen er stadig uhyre populært, da det er en oplevelse hver gang, dog ses der fremgang i de hårde styrketræningshold såsom Fitness Worlds Crosstraining. Fremtiden ligger i at få udviklet disse hårde holdtimer, da det er det, kvinderne vil have. Fremover kommer vi til at se flere hold med boksning, hård styrketræning, Crossfit, udendørs træning – hold, hvor det er okay at se kvinderne træne lige som hårdt som mændene.

Træning som en transformerende oplevelse

Hvis man ser på produktudviklingen, er vi gået fra råvarer til produkter til oplevelser og det tyder på, at næste trin er en transformerende oplevelse, altså en oplevelse der gør noget ved modtageren. Det kræver en endnu større kundetilpasning, hvilket almindelig holdtræning i et stort fitnesscenter får svært ved at imødekomme. Det er for stor en omkostning for fitnesscentrene at nedskalere holdstørrelse for at tilpasse det de individuelle.

En service der kan imødekomme denne transformerende oplevelse, er personlig træning. Det er højt kundetilpasset, lige præcis til det enkelte individs behov, og man har i mulighed for at gøre noget ved modtageren, da det er én til én-sessioner. Den personlige træner kan coache kunden, der giver denne mulighed for at få et bedre liv i form af sundhed og kropsligt velvære. Dernæst er kostvejledning også en form for coaching, der vil vinde frem på denne konto. I takt med at kunderne vil efterspørge transformerende oplevelser og bliver mere jeg-centrerede, vil de ikke stille sig tilfredse med gængse kostråd. De vil snarere have at vide, hvad lige præcis de som individ skal spise – og ikke mindst hvorfor. Der er allerede en stor stigning i efterspørgslen på tilpassede produkter, kunden kan sætte sit eget præg på, og det vil også sprede sig til fitnessbranchen.

Man kan ikke komme forbi, at kvinder elsker holdtræning. Det er en oplevelse, de påvirker hinanden under træningen og ikke mindst, så har de noget at snakke om bagefter. Et koncept der kan imødekomme i form af en transformerende oplevelse, er ”Smal Groups Personal Training”, som er et stort hit i USA og England. Her får kvinderne personlig træning i mindre grupper op til fem-seks stykker, og bliver trænet efter deres individuelle behov. Det giver dem stadig en holdtrænings-følelse, men det er transformerende oplevelse. Her er kvinderne selv en del af produktet, det er en oplevelse, der skaber forandring hos dem og det er en oplevelse, der kan deles med veninder. Den økonomiske side af denne form for personlig træning er også kun en fordel for kvinderne, da de deles om udgiften til den personlige træners løn. Den personlige træner får, på grund af sin høje uddannelse, en del mere i timeløn end en almindelig holdinstruktør, og derfor er det selvfølgelig en større udgift end ”almindelig” holdtræning. Hvis den nuværende sundhedsbølge fortsætter og finanskrisen dæmper af, ser vi et stort antal af kvinder, der gerne vil bruge penge på sin sundhed, og som vil kræve mere end en typisk fitness holdtræning.

Hvis vi kigger på fitnessbranchen i dag, er der sket en stor udvikling på blot få år. Fitness World opkøber alt, hvad de kan få fingrene i, og kvinderne er stadig glade for den service, de udbyder. Dog er centre som Fitness World, eller for den sags skyld Fresh Fitness, ikke rustet til at imødekomme den udvikling, der vil komme med transformerende oplevelser. Disse lavpris-centre er dybt afhængige af store medlemstal, da de holder alle udgifter nede på et minimum. Hvis de nu, rent hypotetisk, skulle ændre strategi og for alvor sætte fokus på den enkelte kunde i en transformerende oplevelse, er det ikke sikkert at kunderne ville acceptere deres strategiskift. De er vant til en minimums service, og de fleste er tilfredse med det, fordi de ikke kender til noget bedre. Fitness World tilbyder rent faktisk personlig træning og kostvejledning, men det er alt andet end en succes. De har forholdsvis kompetente folk ansat, men det er ikke en service, deres kunder er klar til at modtage – eller har råd til, da størstedelen er studerende. Hvis man derimod ser på kæder som SATS og Fitness dk, har de kørt med personlig træning og kostvejledning i en del år med stor succes. Disse ”first movers” fitness kunder som er medlem hos dem, og som vil have en transformerende oplevelse, er folk med en forholdsvis god løn og er bosat i en af de store byer, som disse kæder har hjemme i.

Jeg tror derimod, at vi får en række af nye mindre fitnesscentre rundt omkring i de større byer, som kan varetage denne nye efterspørgsel for transformerende oplevelser. Mindre uafhængige centre har ikke den ulempe at være topstyrede, som de store kæder er. Det giver dem et meget lille råderum ude i centrene, og de har ikke mulighed for at agere på nye trends på samme måde. Et mindre center derimod, er uafhængigt og kan lettere afprøve nye ting og forfølge de strategier om de nye trends, der virker. Jeg tror derfor, at de store kæder inden for en kort årrække får det rigtig svært ved at følge med på de nye trends, fordi de giver de enkelte centre for kort snor. Selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel på, hvad kunderne vil have fra den ene andet af landet til den anden. Og når centrene ikke får snor til at agere derefter, bliver det meget svært for dem at følge med i takt med, at kundernes efterspørgsel ændrer sig.

Som alle andre trends, er transformerende oplevelser som personlig træning og kostvejledning, noget der vil sprede sig som ringe i vandet. Måske ikke i år, men jeg forventer at der vil ske en stor udvikling på dette område inden for de næste par år. En ting er sikkert, den danske fitnessbranche er i stor forandring – og det er spændende at se, hvor den bærer hen ad.

Her er et udsnit fra min specialeopgave omkring kvinder og træning, som har været offentliggjort på Sundere og har givet rigtig mange læsere. 

 

Fra gymnastikpædagoger til energiske fitnessinstruktører, der er sket en enorm udvikling indenfor kvindernes træning de sidste 140 år, siden gymnastikbevægelsen startede hos bønderne på landet.

Det hele bunder i fascinationen af den veltrænede krop, der konstant ændrer udtryk alt efter den givne kultur. Mænd og kvinder har altid haft forskellige kønsspecifikke idealer, der har været knyttet til kroppens praksis. Mændene som hurtige, stærke jægere og kvinden som et frodig og frugtbart symbol1. Det har været en lang proces for det kvindelige skønhedsideal, der i dag præger nutidens kvinder i fitnesscentrene. Kvindens ideal har gået fra at være en funktionel praktisk forestilling til et æstetisk objekt.

De første badeanstalter i Danmark så dagens lys i 1891 og frem, og disse blev stedet, hvor de travle bymennesker kunne slappe af og nyde naturens harmoni. De offentlige badeanstalter blev brugt til svømmeundervisning og svømmemesterskaber, og de fik stor betydning for datidens kvinder. Her kunne de dyrke friluftslivet – uden mændenes selskab3. I disse rammer blev svømmesporten udviklet, og i 1909 blev det første mesterskab for kvinder afviklet. I perioden 1880-1920 begyndte der at være øget opmærksomhed på hygiejne, sundhed og kropspleje, og den mest markante ændring i den offentlige bevidsthed, var nødvendigheden i at holde kroppen ved lige med fysisk aktivitet i form af gymnastik4. I samme periode blev den svenske gymnastik introduceret, som var en mere frigjort end den tyske gymnastik, der primært havde afsæt i redskaber, der bar præg af dens oprindelse i militæret.

I slutningen af 1800-tallet blev også starten for de første træningsmagasiner, der med korte artikler, billeder og annoncer blev udgivet. Først efter mange år, i 1940’erne, fandt kvinderne vej til forsiderne. Her blev forsiden prydet af en legendarisk kvinde, fra den kendte Muscle Beach, hvor hun løfter en vægt. I 1950’erne blev der også bragt en forside med Sadie McIntosh, en anden legendarisk forgænger for kvindelige bodybuildere. Fremme i 1970’erne blev der bragt en af de bedst kendte artikler om kvindelig bodybuilding med skønhedsdronningen Kellie Everts.

Kellie Everts skabte sensation og var en stor forgangskvinde for kvindelig, kropslig frigørelse, og var med til at promovere kvindelig bodybuilding i en række provokerende reklamer5. Hidtil var kvinden altid fremstillet som en passiv bedårer af den muskuløse mandekrop på forsiderne af træningsmagasinerne.

De første kvinder begyndte at styrketræne på Muscle Beach i Californien i 1940’erne sammen med datidens kendte bodybuildere, men de første kvindelig bodybuildingkonkurrencer vandt først frem i 1960’erne6. I Danmark begyndte vægtløftning og styrketræning med de æstetiske motiver, modsat sportslige motiver, at vinde frem i 1950’erne7. Det var her, de første kvindelige bodybuildere har løftet deres første vægte, men det er ikke før 1981 at det første mesterskab i bodybuilding for kvinder blev afholdt8. Det var i 1980’erne, at kvindelig bodybuilding for alvor havde sin storhedstid indtil dopingskandalerne begyndte at komme sidst i 1980’erne. I takt med at kvinderne blev mere muskuløse og knap så feminine, måtte dommerkriterierne laves om, således de betonede kvindekroppens mere feminine sider.

Det var også i 1980’erne, at aerobic timerne fandt sin vej til Danmark under Charlotte Bircow. Det blev en stor succes og fik for alvor kvinderne til fitnesscentrene. Det var også i denne periode man fandt på, at tage en step bænk med til aerobic timerne, dog for at skåne de utrænede folk – igen var endnu succes født. I dag er step en fast del af programmet i de fleste store fitnesscentre.

I starten af 1990’erne prøvede Charlotte Bircow en form for spinning i USA, og tog konceptet med sig hjem, hvor hun så i samarbejde med andre, videreudviklede det til den type spinning, vi kender i dag. I denne udviklingsproces blev både håndvægte og andet udstyr brugt på cyklen, men de fandt hurtigt ud af at holde fokus på cyklingen. Det blev hurtigt en meget populær træningsform, der både henvendte sig til mænd og kvinder og fik endnu flere til at strømme til fitnesscentrene. Med aerobic, step og spinning på holdplanen blev grundstenene lagt for den succes, holdtræning er for kvinder i dag.