Udtrykket “kemo krøller” kendte jeg ikke for 1.5 år siden. Det gør du måske heller ikke?

Når håret vokser ud igen efter kemoterapi, kan hårets struktur være ændret og man kan få de fineste krøller i håret. Hvordan ved jeg det, tænker du nok…

Styrketræning efter brystkræft

Jeg har det senste 1-1.5 år arbejdet med en lille håndfuld kvinder, som har haft brystkræft. Jeg har den dybeste respekt for disse kvinder, som har været igennem et sygdomsforløb, som de fleste ville være bukket under for. Det er vidt forskellige kvinder, men bivirkningerne efter deres behandling er meget lig hinanden:

  • Lymfødem (hver 4. kvinde rammes af dette efter behandling for brystkræft)
  • Arvæv
  • Overgangsalder (antiøstrogenbehandling)

De kvinder som har fået foretaget en brystbevarende operation, er ofte ikke lige så hæmmet af avæv, som de der har fået fjernet hele brystet. Jeg arbejder med 2 kvinder, som har fået fjernet hele brystet, og som er meget mærket af arvæv og komplikationer i skulderen. På den side hvor de har fået fjernet brystet, er skulderen indadroteret og det medfører en øget risiko for skader under styrketræning.
I samarbejde med en fysioterapeut har de arbejdet med arvævsmassage for at bryde noget af arvævet op, til træning har vi arbejdet med mobilitet for at give dem større bevægelighed i skulderen og mindre gener i deres hverdag.

Lymfødem kan komme i samme side, som de er blevet opereret og kommer af  lymfevæsken, der løber i lymfekarrene til lymfekirtlerne, er blevet blokeret. Det gør at armen er hævet op pga lymfevæske. Der er som sådan ingen hindring for at træne med lymfødem i armen, men et kompressionsbind kan give lidt udfordringer og ubehag under træning. Vi har prøvet os frem med at træne med og uden det på, og har fundet den bedste løsning til hver især.

Jeg har den største respekt for denne lille flok kvinder, som jeg hjælper med at komme tilbage og genfinde en stærk krop ovenpå et hårdt sygdomsforløb.

P.S – Mens vi er ved emnet… Husker du så at tjekke dig selv for knuder med jævne mellemrum?

Se mere her:
https://www.netdoktor.dk/sunderaad/undersoegelser/selvbryst.html 

 

 

De fleste nye mødre er meget ivrige for at få deres “gamle” krop tilbage efter deres fødsel, og bliver inspireret af kendisser der kommer i form efter fødsel med rekordfart. De har haft en træner ved deres side 24/7. Den mulighed har de færreste.

Træning efter fødsel

Lad mig starte med at sige – du får ikke din gamle krop tilbage. Og det skal du heller ikke. Du har en ny krop efter du har født. Din krop har været igennem en fantastisk forvandling gennem 9 måneder, og det har været en hormonel rutschetur uden lige. For ikke at tage om fødslen. Det er ikke for at være negativ, og sige at du aldrig kommer i form igen. Du har en ny krop nu, en ny krop der har båret et barn og været presset på alle leder og kanter, og nu ser væsentlig anderledes ud nu, end da du blev gravid.

3 Typiske fejl efter fødsel

Vær taknemmelig for din krop. Den har båret et barn. Det er et mirakel. Efter din fødsel skal du være god ved den, nære den og styrke den. Ikke straffe den i form, overtræne og sulte dig selv. Så lad mig belyse 3 fejl, mange begår, når de starter med at træne igen efter deres fødsel.

1. Du styrker ikke din bækkenbund

De fleste kvinder tager ikke deres knibe -og bækkenøvelser alvorligt. Hvis din bækkenbund ikke er stærk nok, når du begynder at løbe, hoppe rundt eller squatte risikerer du at få våde bukser under din træning. Det er ikke for sjov, at inkontinens er et udbredt fænomen blandt nye mødre og desværre ikke bliver talt åbent om. Bækkenbunden skal være stærk nok til at du kan holde på vandet, når du hopper, løber, nyser eller squatter i bund.

Udover det åbenlyse med våde bukser, kan du også risikere at få bækken- og lændesmerter og en lang række skader, hvis ikke du har gjort dit grundarbejde godt nok.

Begynd allerede på dit bækkenbundsarbejde første dag efter din fødsel, start med simple knibeøvelser og byg op derfra. Én ting er at lære at spænde op i bækkenbunden, men du skal også lære at slappe af i den igen. Jeg har mødt alt for mange, som har spænt, spændt spændt – og deraf ender med en alt for spændt bækkenbund og som står med samme udfordring, som de der slet ikke har trænet den. En spændt muskel kan nemlig ikke trænes så godt, og derfor kan du også have svært ved at holde på vandet.

Skærmbillede 2015-10-19 kl. 08.49.33

2. Du glemmer din mave

Her snakker vi ikke mavebøjninger! Du skal have styrket din kernemuskulatur, efter at den har været strukket maksimalt ud. Derfor skal du have lært at aktivere den igen, så du kan begynde at styrke den.

Hvis du begynder at lave mavebøjninger, og tror at det får din sixpack frem, er du helt gal på den. Tværtimod gør det langt mere skade end gavn. Bindevævet imellem dine mavemuskler er som en slap elastik efter din graviditet, og hvis du laver mavebøjninger, får du den ikke til at trække sig sammen igen. Hvis dine mavemuskler er separerede (rectus diastase), får du dem ikke til at trække sig sammen igen, hvis du træner dem forkert.

Her er din holdning helt afgørende. Hvis du falder sammen, skubber numsen tilbage, står ud på hoften, bliver dine mavemuskler hele tiden strukket ud og så har de ikke de optimale forhold at trække sig sammen igen. Prøv du at spænde op i din biceps, når din arm er strukket… Det er svært ikke?

Efterfødselstræning

3. Du træner for hårdt (!)

Ja, tænk sig at man kan træne for hårdt. Men når man er ny mor, så sover man (ofte) ikke så godt og restiturer ikke så godt fra træning. De fleste har også godt gang i kroppens stresshormoner ved at skulle sørge for et lille barn.

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at træne en hård omgang styrketræning efterfulgt af HIIT (intervaltræning), hvis du kun har sovet 2 timer om natten (ja, det sker!). Hvis du gang på gang presser kroppen mere end, hvad den kan restituere sig fra, udmatter du din krop – og det får du ikke nogen træningsresultater ud af.

Så må hvor meget skal du træne? Træn 35-40 minutters styrketræning – hvis du har sovet godt og har energi, kan du sagtens fyre den af med f.eks noget HIIT. Hvis du har sovet helt af H til, og den lille har været oppe hele natten, så bør du blive hjemme fra fitness centeret den dag og max gå en tur med barnevognen. Lyt til din krop. Det vil den belønne dig for.

De fleste kender ikke til det – og kommer aldrig til det. Men for de få, der smider på den gode side af 30kg, kan dette opstå. Former fat girl syndrome. For mændene, former fat boy syndrome.

Det er et udtryk, som beskriver den psykiske tilstand hos nogle der har smidt ekstremt mange kilo. Kroppen er normalvægtig, men hun føler sig stadig som den tykke pige. Usikkerheden, lavt selvværd, ekstrem fokus på mad og konstant slankekur, er få ting, der kan præge hverdagen, hvis ikke hovedet følger med i processen under et vægttab. Jeg har desværre hørt om få tilfælde, der ender ud i spiseforstyrrelser og depressioner.

shutterstock_126763280

For mange almindelige vægttabsklienter, kan de føle en smule af FFGS. De ser ikke deres nye, slanke krop i spejlbilledet, derimod ser de en krop, der stadig mangler at smide 5 kg og gerne vil forblive på “slankekur”. De kan have svært ved at vælge tøj, da de ikke er trygge ved at vise talje og ofte vælger stort, poset tøj for at gemme sig. De opfatter stadig sig selv som den tykke pige, og kan hænge fast i et gammelt mønster. Det er en helt naturlig ting, men det er meget vigtigt at det ikke stadfæster sig.

Det er derfor vigtigt, at man ser vægttab som en proces. Det er ikke et her og nu fix. Hovedet skal følge med i processen, og det er vigtigt at få planlagt hele forløbet fra start. Slutmålet hedder måske -20 kg, men det skal deles op i delmål. Hvert delmål skal fejres, og det hårde arbejde skal anerkendes. Derudover skal man huske at se tilbage, til der hvor man startede, og ikke kun se frem. Det er en hjælp til psykisk at være til stede i processen, anerkende hvor man er, og hvor man kom fra.

Det er vigtigt, at huske på, at din personlige træner er ikke en psykolog. Din træner er der primært for at hjælpe dig med den fysiske forandring, og kan være behjælpelig med værktøjer til at gå igennem den mentale proces.

Her er 3 råd til at komme igennem vægttab på en sund måde:

  • Sæt dig et slutmål – beslut dig for hvornår du vil være tilfreds, og hold ved selvom det kan være fristende at presse sig selv længere ned i vægt, når man får blod på tanden.
  • Sæt delmål undervejs. Beløn dig selv hver gang, du når et mål og husk at se tilbage på der, hvor du startede. De fleste bliver alt for fokusere på, hvor de skal hen og ser ikke tilbage, hvor de kom fra.
  • Skriv alle mål og tanker ned. Nedskrevne ord forpligter langt mere end de, du har i hovedet.

I Performance Gym Aarhus anbefaler vi altid længere forløb, når det gælder større vægttab. Vi tror ikke på kvickfix, og ser på vægttabet som en længere proces end bare at smide kg – psyken skal følge med, og vi vil altid hjælpe klienter videre til at komme ind i en rytme med stabil vægt og sunde vaner.

 

 
1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?
 
      Jeg hedder Kathrine Sønderbæk og er 23 år. Jeg blev udlært som frisør for to år siden og arbejder i en salon på fuldtid.
Det startede med et nytårsfortsæt om at 2013 måtte blive året, hvor jeg skulle prøve at samarbejde med en personlig træner.
Som så mange andre også tænker – “kiloene tager fat og vægten stiger og tiden til motion er svær at finde, men “på mandag gør jeg noget ved det!” Det var vist blevet dårlige undskyldninger og op og ned ture i privatlivet, og alt for meget om ørene som havde gjort at livsstilen og overskuddet ikke var for godt. Lange arbejdsdage gjorde også søvnen og kosten elendig. Så jeg havde blandede mål, både at tabe mig og blive fastere og mere fit, men også få lidt struktur ind i min hverdag med søvn og kost, og mest håbede jeg på at komme til at have følelsen af at elske at træne og glæde mig til at komme afsted hver gang, for jeg synes fitness world var blevet en plage for mig, som skulle overståes eller hellere blive hjemme.
Min kæreste trænede og træner stadig i Performance Gym i Århus, og han anbefalede Birgitte som personlig træner for han havde set flere af hendes rigtig gode resultater, og synes at hun var super sød, så jeg ringede til Birgitte og vi mødtes til en samtale om, hvordan jeg levede/spiste nu og hvilke mål jeg havde. Birgitte var super grundig og fik målt mig i øvelser om hvor mine svage træningssider var og de gode. Jeg fik målt fedtprocent og en masse andre tal som kunne “afsløre” mit indre 😉 Derefter fik hun lagt træningsprogram og kostplan, som passede til mig. Jeg har i alle de uger trænet sammen med Birgitte en gang om ugen, hvor hun lavede en masse spændende øvelser, og jeg trænede tre gange ud over det med mit normale program, og de sidste 3-4 uger var jeg der hver dag, hvor jeg hveranden dag lavede ren konditionstræning 1 time for at sætte forbrændingen højere op.
 
Skærmbillede 2013-06-20 kl. 13.39.43
 
2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?
 
Træningen er jeg blevet helt vild med. Det har været helt nyt for mig at styrketræne på den måde her, men specielt kettlebell kuglerne er blevet mine nye favorits træningsudstyr 😉  Jeg synes Birgitte har formået at give mig så store sejre med det og fremgang hurtigt, så det virkelig har været sjovt. Det har selvfølgelig også været rigtig hårdt, men når jeg træner sammen med hende, gør hun det nemt for mig at koble hoved fra og bare gøre som hun siger og råber efter mig, for jeg tvivlede aldrig på at det program hun havde sat sammen, var noget jeg kunne holde til, for det skulle man jo bare, og hun sørgede jo for at det passede i niveau, så man gav det man kunne og så lige lidt mere.  Og så er hun bare super motiverende og god til at rose lidt, når det begynder at bide, så man får lidt selvtillid i et træningspas og giver den hvad man har. Følelsen efter sådan en træning føles FANTASTISK!
Kosten derimod har voldt mig størst problemer, selv om det jo egentlig burde være nemt bare at kører det rigtige ind på de rigtige tidspunkter. Den første halvdel af forløbet kørte det bare derud af, da kroppen lige havde vænnet sig lidt til det og man var blevet “sukkerudrenset”, for jeg har om nogen endevendt skuffer bare for at finde en gammel vingumme bamse bare af frustration i den periode, men et par uger, så var det væk! Det hele var jo nyt og spændende. Jeg førsøgte lidt med nye retter efter den nye kostplan men det krævede tid og disciplin, og den faldt lidt i midten af forløbet plus at det blev tiden for bryllupper,fester osv i weekenderne, hvor fristelserne blev for store.  Jeg fandt dog det rette spot igen hen mod slutningen, da jeg jo vidste at en vejning snart stod for døren.
Det var også en meget stor forandring med kosttilskud, vitaminpiller og proteindrikke, som man skulle huske hele tiden, men at mærke forandringerne/forbedringerne gjorde det kun til et plus. Jeg er rigtig glad for det i dag, jeg er dog stadig ikke bedste venner med den proteinshake efter træning, men ned det kommer den 🙂
 
Skærmbillede 2013-06-20 kl. 13.40.44
 
 3: Har du opnået de resultater du forventede?
 
 Jeg har faktisk opnået en masse andre gode resultater end jeg forventede. jeg ville gerne have tabt mig endnu mere, men jeg havde jo en down periode i kosten, og det hele var nyt og vendte op og ned på min hverdag, så set ud fra det er jeg glad og tilfreds med mit resultat, og vil forsøge at opnå endnu mere i fremtiden. Jeg kan ihvertfald se på billederne at den rette kost og squat i massevis alligevel har gjort en masiv forandring, selv om jeg har bandet det en del væk.
Men det bedste resultat er min trænings glæde og lysten til at være aktiv, og have en sundere levestil. Hver gang jeg tager en trappe tænker jeg nu “gratis motion er også motion”!  Nu falder jeg også mere for nyt sportstøj end for alm tøj, hehe, og hvis jeg skal vælge mellem et par nye sko eller nye løbesko, vælger jeg løbeskoene, hvilket er noget af en 180 graders vending i mit liv.
Men oven i alt det, så er jeg over alt forventning blevet taget så godt imod og har fået et nyt rigtig godt netværk, så jeg føler mig tilpas og tryg ved at komme i Performance Gym, ikke kun træningsmæssigt, men også socialt. Modsat mange andre fitness centre ser man i Performance Gym nemlig andres fremskridt som en sejr, og ikke misundelse.
 
Skærmbillede 2013-07-26 kl. 11.29.23
 
 4: Har du opnået andre resultater end vægttab? Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…
 
 Min søvn, helt klart er der sket den største forskel på min søvn. Der er faktisk ikke en nat, hvor jeg ikke har sovet som en sten siden jeg startede på forløbet. Vi går også tidligere i seng, så timerne er blevet flere og på et mere rigtigt tidspunkt, hvor man får de gode timers søvn.
Den gode energi, humør og overskuddet er også blevet bedre, det er klart med daglig træning ved siden af en travl hverdag og arbejde gør jo selvfølgelig man er træt  og energien er brugt, men det er på den gode måde.
Selvtilliden vil jeg nærmere sige at selvværdet er blevet bedre, for det er klart når tøjet sidder bedre, så stiger selvtilliden, men mit selvværd ved at føles sundere og bedre indvendig har været super fedt og det bedste.
 
5. Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?
 
Jamen, mit samarbejde med Birgitte skal fortsætte – hende kan man kun blive afhængig af. Hun er faktisk lige som sukker: min bedste ven og væreste fjende, for når man træner sammen med hende hader man hende (nogle gange), men bagefter elsker man hende, så hun skal fortsat lave mine træningsprogrammer og kostplaner. Hun har udfordret mig til at tænke over tanken om at stille op som debuterende atlet i bikini fitness i sep 2014 ,så det går mine overvejelser lidt på om jeg ikke skal springe ud i for at udfordre mig selv – jeg har ihvertfald alt den bedste  støtte man kunne ønske sig fra Birgitte, Performance Gym og min kæreste, som også ved hvad det kræver og familie og venner er efterhånden også begyndt at forstå det.
Så til alle andre som også sidder derude og tænker “på mandag gør jeg noget ved det” – luk munden og let røven ned til Birgitte, jeg har alle de bedste anbefalinger til Birgitte, hun er fantastisk dygtig og en fantastisk person at være i nærheden af!
 
 

Pernille har haft et Deluxe forløb med mig, hvor vi har trænet sammen 3 gange om ugen. Hun er en af dem, som virkelig har taget styrketræningen til sig – og har fået resultaterne af det. Hun har gået en del op i muskelmasse, og ned i fedt% (se målingen nedenfor) og har øget sin styrke markant. Læs, hvad hun skriver, se videoerne og bliv inspireret til at følge i hendes fodspor! 

1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?


Jeg hedder Pernille og er 30 år, gift med Mahmoud og flyttede tilbage til Århus i sommeren 2012.
Jeg opsøgte Birgitte i december 2012 efter nogle år i udlandet, en håndfuld forskellige træningscentre og ikke mindst svigtende resultater med min træning.
Min træning har altid betydet meget for mig og er noget, jeg har brugt meget tid på. Det skal bare fungere.
Tidligere bestod min træning primært af cardio og virkelig meget af det. Ikke forbi jeg har været, eller er bange for muskler, håndvægte og vægtskiver, men mere fordi det var det ‘rigtige’, da jeg startede.
Men med tanken om forevigt, at skulle kæmpe med de mange timer på spinningcyklen og utallige gentagelser til Bodyfit og aldrig helt være tilfreds med resultatet, googlede jeg mig frem til Birgitte.

68722_1667860937207_2023603_n

 2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?

Det har faktisk ikke været så slemt at ændre træningen.
Birgitte er virkelig fantastisk til at surpporte en gennem alle øvelser og påtrods af de mange og tiltider uoverskuelige øvelser og gentagelser, er jeg altid gået fra træning med følelsen af ‘det skal sgu nok blive godt’.
Egentlig har jeg hver gang tænkt ‘nårh men hvis Birgitte mener jeg kan, så stoler jeg på det’. Og så får hun det altid til at lyde som om, jeg er olympisk mester i Kettlebell, hvilket klart hjælper på selvtilliden.
I forbindelse med maden har det været en anelse mere kompliceret, da jeg har stomi og derfor har en ret sart mave. Men vi har sammen prøvet os frem og fundet nogle fornuftige løsninger, hvor jeg føler min kost er sund og varieret, men samtidig tager hensyn maven. Og så er der blevet skruet op for grøntsagsjuicerne, kosttilskuddene og proteinshakeserne.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=qDT5qYq6V3o]

 3: Har du opnået de resultater du forventede?

Faktisk havde jeg nok ikke forventet det helt store udover, at jeg virkelig gerne ville tabe 1-3 kg, så jeg kom under de 60 kg. Det skete aldrig, men glæden ved endelig at kunne ane muskler på ryggen, skulderne og armene og ikke mindst en fastere bagdel har 100% opvejet tallet på vægten.
Mini Arnold kommer nok aldrig under de 60 kg igen, men det er okay.

Skærmbillede 2013-06-04 kl. 13.09.27

 4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)

Udover de fine træningsresultater er der heldigvis også fulgt andet med.
I det store og hele er jeg nok blevet mere afslappet og sikker på mig selv. Jeg er stolt af mig selv og hvad jeg har opnået.
Energimæssigt er jeg nok altid lidt bagud, men som Birgitte har planlagt min træning, bliver jeg presset, uden at det bliver uoverkommeligt.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=JsuRQXA22Gc]

 5. Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Fremtiden byder forhåbentlig på endnu mere af det samme. Nye mål for min træning, flere personlige rekorder og endnu flere onde træningsset. Og så vil jeg egentlig bare virkelig gerne blive bedre og stærkere.
I forhold til maden kommer der nok ikke til at ske de store ændringer i fremtiden. Ligegyldigt hvor meget jeg ønsker det, bliver min mave aldrig venner med rå grøntsager, så jeg holder mig til juicecentrifugen, grøntsagsjuicerne og det der virker for mig.

Læs om Sara, der fortæller om, hvordan det har været at have et træningsforløb med mig. Hun fortæller blandt andet om, hvordan det har været ikke at tabe de kg, hun håbede på – men at hun derimod har fået større selvværd og gå på mod til at fortsætte sin nye livsstil alene. 
Jeg har trænet med Sara to gange om ugen, og da hun gik fra at være meget utrænet og havde mange gamle skader, måtte vi bruge en del tid på at få hendes svagheder/ubalancer rettet op. For ikke at lave for store ændringer på én gang, har vi kun ændret på ét måltid ad gangen, for at sikre at hun kunne overholde det og få det ind som en god vane. 
Det har været vigtigt for mig, at gå langsomt frem med Sara, da hun er en pige, der gerne vil det hele på en gang, men samtidig har haft svært med at fastholde nye tiltag, hun selv har prøvet. Det spottede jeg hurtigt under vores første møde, da hun fortalte om diverse kure, hun havde prøvet, men hurtigt droppet igen. Vi har derfor skridt for skridt lavet ændringer hen imod en sundere og mere aktiv livsstil, som hun kan fastholde i mange år frem.
1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?
Jamen, jeg er 22 år og har altid været meget aktiv i forskellig sport, men håndbold var mit liv. Jeg måtte dog stoppe pga skader og for at lægge det væk, flyttede jeg til udlandet, hvor jeg begyndte at træne i et træningscenter. Og da jeg flytter hjem til Danmark igen, prøvede jeg både fitness World, hvor det bestemt ikke var et smil man mødte ind til, når man kom i træningscenteret og en træner der ikke virkede glad for at lære mig noget. Efter noget tid skifter jeg til fitness dk, hvor jeg egentlig synes at smilet kommer frem og folk er glade. For et års tid siden gik jeg i gang med en nupo kur, og det gik egentlig rigtig fint, men at holde vægten efter man begynder at spise normal kost igen, var stort set umuligt! Og det hele kom stort set på igen. Det måtte så være mine trænings metoder der var forkerte! For synes bestemt jeg spise sundt og fedt fattigt, og vægten viste intet!? Jeg havde behov for noget hjælp både til kost og træning. Jeg havde i november en venindes søster, som gik hos Birgitte og begynder at spørge mere ind til det for at høre om det! Jeg synes bare det var lidt flere penge ,end jeg havde regnet med, jeg skulle bruge på mig selv og min krop! Men efter jeg fik snakket med Birgitte, der blev jeg sikker på at hun helt sikkert også kunne hjælpe mig med mine problemer.
Jeg var ked af at være den store pige, som kommer i veninde flokken! Træt af at den trænede krop jeg havde i min håndbold tid var væk! Følte mig som en kæmpe, der kom bumlende efter alle andre! Var træt af at være den store pige, ked af at føle mig fed og tyk, og at altid egentlig være sikker på at jeg blev bedømt på forhånd! Det følte jeg hvert fald.
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.34.26
 2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?
Uden tvivl var det meget anderledes. Men synes egentlig det var midt i det hele, at det var sværest med kosten! Det var mægtig sjovt at prøve noget nyt i starten og man var helt 100% inden for det! Men der midt i synes jeg selv, at jeg gjorde det så godt med min kost og min træning fik hele armen, og synes bare ikke jeg kunne se noget på kroppen selv. Folk sagde da hold da op, man kan da godt se der sker noget! Men jeg kunne ikke selv se det? Og så blev jeg selv sådan lidt hvad nytter det så alt det arbejde her for ingen ting! Men så kunne jeg have en enkelt dag, hvor jeg skulle smage lidt på noget jeg ikke måtte, og så samvittigheden over for ens træning og Birgitte kommer bare så voldsomt frem, at man kun gør det den ene gang og så skal man give dobbelt så meget gas i trænings centert!! 🙂 men jah synes det krævede meget at stå og snitte og koge grøntsager hele tiden. Det skulle gøres og synes slet ikke jeg bruger lige så meget tid i køkkenet som tidligere! Træningen har været helt vild fantastisk!! Det har været hårdt ja, men alligevel været så fedt! Skide rulle (The Grid Foamroller) og furpulede tov (Battleropes)! Men jeg kan have dage, hvor jeg bare skal ned og rulle! Den biden og alligvel blødhed er behagelig!? Og tovet er så hårdt, og bare 3 omgange mere! Jeg skal sku give dig 3 omgange mere, bare du holder mund, Birgitte! Jeg er død! Men tovet er blevet min ven! Det hiver mine arme af en dag, men det er det hele værd! Det hårde hvor jeg er ved at død og man skal give det mere, som man ikke har, og hun råber, men alligevel ikke, hun presser på de rigtig tidspunkter!
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.34.58
 3: Har du opnået de resultater du forventede?
Jeg havde sat 5 kg eller en tøjstørrelse som mål, og jeg har dog ikke tabt de kg jeg havde sat som mål, hvilket jeg er noget skuffet over, men jeg har dog der i mod tabt en del cm rundt omkring, hvilket jeg vægter noget mere end jeg vægter er et tal, som ingen kender til. Et sted er cm også det med det er noget andet noget folk kender til, noget de forholder sig til og ser på mig efter mine cm mål! Og de skulle ned, det have jeg ikke sådan noget mål for inden. Jeg skal jo huske på at muskler vejer mere end fedt, derfor betyder cm målet meget mere for mig end kg. Og det skulle bestemt ned efter vores først måling synes jeg helt det var pinligt at jeg ikke var kommet igang noget før! Det er dog stadigvæk noget jeg skal arbejde på, da det hvert fald skulle halveres fra første måling efter min egen mening!
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.35.24
 4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)
Bestemt jeg har fået meget mere energi og er blevet meget mere glad og fjollet i stunder! Har altid fået afvide, at jeg gik og var glad hele tiden, men ikke selv følt det, men at det mere har været en facede jeg har fået sat op foran folk, så de ikke kunne se hvordan jeg virkelig havde det! Og virkede jeg glad spurgte de ikke ind! Men jeg føler mig glad og kan overskue dagene og mere til. Min selvtillid siger folk bestemt også er gået mere i vejret, det kan jeg også selv fornemme, jeg siger min mening mere frem og løfter brystet med gå på mod. Det er helt sikker hvordan jeg selv har det, der jeg kan mærke den største forskel!! Og det er nu vigtigst! Så skidt med jeg ikke har mistet så mange kg, som jeg håbede, men jeg har det godt og er glad! Andet behov har jeg jo egentlig nok ikke! Men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke kan forsætte!!
Skærmbillede 2013-05-17 kl. 08.38.16
 5. Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Min træning, jeg skal jo til at træne helt alene uden nogen Birgitte, der forsikrer mig om at jeg gør det rigtige, der ikke spørger ind til hvordan det går med kosten og alle de ting her som jeg egentlig kun har snakket med Birgitte om, fordi hun har været en del af hele forløbet, og så har det ikke være naturligt for mig at fortælle Gud og hver mand, at jeg har i flere år været utilfreds med mig selv og nok også min egen indstilling til bare at lade det gå hen! Det bliver rigtig svært ikke at skulle stå til ansvar over for Birgitte, men kun mig selv! Det er lidt skræmmende!! Jeg skal stadigvæk leve sundt og tabe mere i nu!

Sara er nu begyndt at træne fast sammen med en veninde i Performance Gym Aarhus, og har fået en ny kostplan og træningsplan at følge videre frem. 

 

Her er et simpelt råd til jer, der utilfreds over jeres (manglende) resultater:

Stil dig op foran spejlet (gerne nøgen), og spørg dig selv om dette
– Træner jeg hårdt nok?
– Spiser jeg efter mine mål eller efter min søde tand?
– Er jeg konsistent i både min træning og kost

 

Med stor sandsynlighed træner du ikke hårdt nok… Jeg er ked af at sige det, de damer, men vores køn er desværre ikke gode nok til at presse os selv i træningslokalet. En god huskeregel er at give alt hvad du har – og så lidt til – hver eneste træning.

Rigtig mange kvinder begår den fejl, at de spiser lidt sødt her og der, og glemmer ofte at disse søde sager hober sig op og på ugebasis bliver det til ret store mængder. Hold dig til en kost, der vil stadfæste din hårde indsats i træningslokalet, og ikke sænke din fremgang. Gem de søde sager til en gang hver anden eller tredje uge.

Og så det vigtigste af alt – vær konsistent!! Det nytter ikke noget at træne hårdt og spise fornuftigt engang i mellem, det skal være hver træning, hver dag.

Kan du svare JA til alle spørgsmål (sådan helt ærligt), og er du stadig utilfreds over din fremgang? Så opsøg en personlig træner, der kan bringe din træning til det næste niveau – og så bør du komme dertil in no time!

 

Styrketræner du i forvejen, men mangler du motivation og inspiration til at komme videre? Så er dette tilbud noget for dig!

På dette forløb får du:

  • Personlig træning i en lukket pigegruppe 2 gange om ugen
  • Ny inspiration og motivation til din egen træning
  • Hjælp og vejledning til at nå dine mål
  • Biosignature måling og kostvejledning løbende for at holde øje med din fremgang og optimere dine træningsresultater

Du er den perfekte deltager, hvis du:

  • Du er imellem 18-35 år
  • Du har trænet før, men mangler et skub til at komme videre
  • Du bliver motiveret af at træne med andre
  • Du vil gerne i topform og er klar til at blive presset yderligere i din træning

Praktisk info:

  • Opstart i september
  • Varer 12 uger
  • Først til mølle – tilmelding bindende ved betaling
  • Pris 2.475,- kr. (10% rabat til medlemmer af Performance Gym Aarhus)