Du arbejder 8-16, skal købe ind, hente børn, lave mad og vaske tøj… Så hvor kan du få sneget flere skridt og mere motion ind i hverdagen?

Jeg øver mig dagligt i at være mere aktiv med mit barn, og jeg har fundet nogle simple metoder til at få bevæget mig mere i min hverdag.

Stil bilen og gå

I stedet for at hente min datter i bil, kører jeg hjem og stiller bilen, og tager klapvognen med. Det er en tur på 400-500 meter, men alt tæller! Som regel går vi en lille omvej hjem og snakker om, hvad hun har lavet dagen igennem.

Leg med dit barn

I stedet for at smide mig på sofaen eller sengen med tegnefilm, bestræber jeg mig på at lege – vi putter dukker, leger lego og der er en masse op/ned, hente/bringe, løbe og ikke mindst “gymnastik” på vores Bobbles dyr. Selv 30 minutters leg inden aftensmaden kan give sved på panden, når det foregår i en 2-årigs tempo.

Gå på legepladsen i weekenden

Herhjemme bliver både mor og datter træt efter en tur på legepladsen i weekenden… Billedet nedenfor viser vist hvorfor (fra i søndags efter en tur på legepladsen).

Leg med dit barn – løb om kap og giv en svingetur. 5 minutter her og der i løbet af dagen bliver lige pludselig til en masse ekstra bevægelse, når du ser det over en hel uge.

 

Nå de damer, hvordan går det med nytårsfortsættene derude? Vi er godt inde i januar, og du burde derfor være godt igang med din nye livsstil og dit nye jeg. Eller hvad..?

 

Hvorfor kan jeg ikke nytårsfortsættet?

1. Du gaber over for meget.

2. Du tror du kan det hele på én gang.

3. Du er ikke realistisk omkring, hvad du vil lægge i det.

 

Fejl nummer 1

Du har måske gabt over for meget, og tror at du kan gå fra sofakartoffel til fitness mama fra den ene dag til den anden. Det sker desværre ikke -for nogen. Så hende din veninde fortalte om, eller hende der nede fra det lokale center lyver. Det kommer ikke til at ske. Det tager tid at skabe nye vaner, og der er langt større succes, hvis du tager et skridt ad gangen.

Fejl nummer 2

Du prøver at tage den nye livsstil til dig, og samtidig skal du også lave om på alt andet i dit liv… Søde du, tag en ting ad gangen. Man kan altså ikke være superwoman og klare alt (og det er okay!). Find ud af, hvad der er det vigtigste for dig at opnå lige nu – og læg en plan for at opnå det. Del planen op i delmål, og hav en deadline til hver. Dit mål skal være målbart, og igen realistisk.

Fejl nummer 3

De fleste har ikke indset, hvor meget energi livsstilændringer kræver og stopper derfor hurtigt igen. Har du afklaret hvor meget dit mål vil kræve af dig – og er du villig til at lægge energien i det? Sådan helt ærligt? Hvis ikke, så skal du nok finde en undskyldning for at stoppe. Nu gentager jeg mig selv – én ting ad gangen. Start med at lave en ting om – når det kører, kan du tilføje noget nyt, og så forfra. Hvis du gerne vil igang med at træne, så start med 2-3 gange om ugen, noget som du ved at du kan holde. Hvis du starter ud med 7 gange om ugen, skal du nok hurtigt brænde dig selv af, og det er absolut ikke en holdbar løsning.

Læg en plan – tag en ting ad gangen – hold ved!

 

 

Kender du det der med at man gerne vil have en snack? – Og så vælger man selvfølgelig det “sunde” løsning… Nødder, rosiner, kerner, gluten/sukkerfri kage og andre kreative løsninger. Især her op til jul er alternativerne her, der og alle vegne!

Der popper blogs op alle steder med “sunde” alternativer til snacks… Hvilket jo er rigtig fint til inspiration til snacks en gang i mellem. Men faktum er, at hvis du bliver ved med at snacke hele dagen, så er det lige meget hvad du spiser – for hvis du spiser for mange kalorier vil du stadig tage på af det.

Image

Selvom det er sunde alternativer, så skal portionerne stadig kontrolleres… Her er et par tips du kan bruge i juledagene:

  • Mål dine portioner af før du spiser. En hånd på autopilot stopper ikke før posen er tom! 
  • Brug små skåle og tallerkner, når du spiser. Så syner portionen større, og du føler ikke trang til at fylde en stor skål helt op.
  • Hvis du skal have en snack, så nyd den. Sluk for fjernsyn, computer og læg telefonen fra dig. Det distraherer dig, og din krop ænser ikke dit måltid – og du ender i snackskålen igen en time efter!

Image

Lige nu bliver vi bombet med reklamer fra H&M og andre tøjfirmaer, der viser bikinikroppe i stor stil. Og det ER jo snart sommer, så lad os booste bikiniformen med disse 5 enkle tips!

1. Tag tid på dine pauser, når du træner. At snakke med veninden under alle pauser er ikke effektiv træning, sorry girls! Hold pauserne på 30-60 sekunder, og hold snakken til bagefter.

2. Få din skønhedssøvn. Der er en grund til at vi kalder det skønhedssøvn – sørg for at få 8-9 timers sammenhængende søvn hver nat i et helt mørkt rum.

3. Drop dit marathon og sprint i stedet. Boost din forbrænding og lav sprinte af 30 sekunders intervaller med 1 minuts pause. 4 styk af dem og du er godt på vej til en slankere krop!

4. Spis kvalitet. Køb gerne økologisk og friske råvarer. Hvis det har været levende, kan du spise det. Hvis det ikke har været levende, så lad det stå.

5. Sulten eller lækkersulten? Mærk efter om du virkelig er sulten. Ingen har nogensinde spist slik ved et uheld. Ingen. Hver gang du putter noget i munden, er det et bevidst valg.