Hvad kan vi lære af mændene?

I træningslokalet er der en tydeligt forskel på mænd og kvinder – jeg undskylder på forhånd for at generalisere!

Kvinderne
Kvinderne er meget forsigtige – vi er stille og rolige, og der skal være styr på det hele. Teknikken skal være fejlfri hele tiden, og vi presser ikke os selv til at der nogensinde kommer antydningen af et grynt.

Mændene
De kære mænd tager hovedet under armen,  loader stangen lidt for tungt og så er det bare derud af. Der bliver gryntet og stønnet uden omtanke (og tit bare for at blive hørt), og det sidste energi bliver altid klemt ud af kroppen uden at tænke over, at der måske er 5 sæt mere bagefter.

Lyder det bekendt?

For de fleste gør det nok… Men hvad kan vi kvinder så lære af de der mænd? Rigtig mange kvinder har svært at presse sig selv under deres træning, og de vil gå glip af gode resultater på den konto.

Jeg siger ikke, at man skal tage hovedet under armen og glemme teknikken. Men nogen gange skal en tung vægt løftes, og så kan man falde lidt forover i en squat uden at dø. Sålænge fundamentet er i orden, kan man sagtens presse sig selv med tunge vægte uden at glemme teknikken.

Hvad er det værste der kan ske?

Du finder dit indre “beast” frem, putter noget mere vægt på stangen – og højst sandsynligt finder du uf af, at du kan meget mere end du lige troede. Skræmmende, hva? Hårdere træning = større resultater. Måske kommer du til at grynte/stønne en lille smule, og du finder ud af hvor grænsen går til… Og hvad så? Vil du gå hele dit liv uden at vide, hvad du egentlig kan præstere?

Skriv et svar

required