Pernille har haft et Deluxe forløb med mig, hvor vi har trænet sammen 3 gange om ugen. Hun er en af dem, som virkelig har taget styrketræningen til sig – og har fået resultaterne af det. Hun har gået en del op i muskelmasse, og ned i fedt% (se målingen nedenfor) og har øget sin styrke markant. Læs, hvad hun skriver, se videoerne og bliv inspireret til at følge i hendes fodspor! 

1: Fortæl om dig selv. Hvorfor opsøgte du hjælp i Performance Gym / Birgitte Larsen?


Jeg hedder Pernille og er 30 år, gift med Mahmoud og flyttede tilbage til Århus i sommeren 2012.
Jeg opsøgte Birgitte i december 2012 efter nogle år i udlandet, en håndfuld forskellige træningscentre og ikke mindst svigtende resultater med min træning.
Min træning har altid betydet meget for mig og er noget, jeg har brugt meget tid på. Det skal bare fungere.
Tidligere bestod min træning primært af cardio og virkelig meget af det. Ikke forbi jeg har været, eller er bange for muskler, håndvægte og vægtskiver, men mere fordi det var det ‘rigtige’, da jeg startede.
Men med tanken om forevigt, at skulle kæmpe med de mange timer på spinningcyklen og utallige gentagelser til Bodyfit og aldrig helt være tilfreds med resultatet, googlede jeg mig frem til Birgitte.

68722_1667860937207_2023603_n

 2: Hvordan har det været at ændre kost og træning?

Det har faktisk ikke været så slemt at ændre træningen.
Birgitte er virkelig fantastisk til at surpporte en gennem alle øvelser og påtrods af de mange og tiltider uoverskuelige øvelser og gentagelser, er jeg altid gået fra træning med følelsen af ‘det skal sgu nok blive godt’.
Egentlig har jeg hver gang tænkt ‘nårh men hvis Birgitte mener jeg kan, så stoler jeg på det’. Og så får hun det altid til at lyde som om, jeg er olympisk mester i Kettlebell, hvilket klart hjælper på selvtilliden.
I forbindelse med maden har det været en anelse mere kompliceret, da jeg har stomi og derfor har en ret sart mave. Men vi har sammen prøvet os frem og fundet nogle fornuftige løsninger, hvor jeg føler min kost er sund og varieret, men samtidig tager hensyn maven. Og så er der blevet skruet op for grøntsagsjuicerne, kosttilskuddene og proteinshakeserne.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=qDT5qYq6V3o]

 3: Har du opnået de resultater du forventede?

Faktisk havde jeg nok ikke forventet det helt store udover, at jeg virkelig gerne ville tabe 1-3 kg, så jeg kom under de 60 kg. Det skete aldrig, men glæden ved endelig at kunne ane muskler på ryggen, skulderne og armene og ikke mindst en fastere bagdel har 100% opvejet tallet på vægten.
Mini Arnold kommer nok aldrig under de 60 kg igen, men det er okay.

Skærmbillede 2013-06-04 kl. 13.09.27

 4: Har du opnået andre resultater end de træningsrelaterede? (Energi, humør, selvtillid, bedre søvn…)

Udover de fine træningsresultater er der heldigvis også fulgt andet med.
I det store og hele er jeg nok blevet mere afslappet og sikker på mig selv. Jeg er stolt af mig selv og hvad jeg har opnået.
Energimæssigt er jeg nok altid lidt bagud, men som Birgitte har planlagt min træning, bliver jeg presset, uden at det bliver uoverkommeligt.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=JsuRQXA22Gc]

 5. Hvad skal der ske fremover med din kost & træning?

Fremtiden byder forhåbentlig på endnu mere af det samme. Nye mål for min træning, flere personlige rekorder og endnu flere onde træningsset. Og så vil jeg egentlig bare virkelig gerne blive bedre og stærkere.
I forhold til maden kommer der nok ikke til at ske de store ændringer i fremtiden. Ligegyldigt hvor meget jeg ønsker det, bliver min mave aldrig venner med rå grøntsager, så jeg holder mig til juicecentrifugen, grøntsagsjuicerne og det der virker for mig.